En dag mere med skyer: Så bliver det forår

Søndagen bliver småkold og skyet, men så begynder solen så småt at titte frem

Her er en 'Hot or not' om forårsvejret

Har du også forårsfornemmelser i maven?

Så glæd dig, vi går nemlig varmere tider i møde den kommende dage.

Søndagen bliver småkold, overskyet og mellem fem og otte grader, men så går vi også varmere tider i møde.

- Det kan godt gå hen og blive lidt forår de kommende dag. Mandag og tirsdag får vi op mod 12-13 grader, og skyerne begynder lige så stille at forsvinde, siger vagthavende meterolog ved DMI, Mogens Rønnebæk, til Ekstra Bladet.

- Vi får den lidt varmere luft op nede fra syd- og sydøst, hvor det er lidt lunere, i stedet fra det kolde øst. Så det kan vi bare nyde de kommende dage, for det kommer til at se pænt forårs-agtigt ud , fortsætter meterologen.

Og det kan godt være, at mandagen og tirsdagen bliver solrig, men det bliver faktisk endnu bedre. Onsdag kan vi nemlig få op mod 15 grader og godt med sol.

- Men så vender det også igen, og vi får igen lidt lavere temperaturer. Særligt når vi kommer hen til næste weekend. Det kan faktisk gå hen og blive så koldt, at vi får noget hvidt i i weekenden. Det bølger lidt frem og tilbage, men vi er også kun i marts måned, fortæller Mogens Rønnebæk fra DMI.

Derfor; kom ud og nyd det gode vejr, mens du stadig har mulighed for det.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere