En halv milliard så med: Se de vilde billeder

I dag er præcis et halvt århundrede siden, at tre amerikanske astronauter landede på månen

500 millioner mennesker så med da Armstrong og Aldrin som de første mennesker betrådte månens overflade. Se det berømte klip her.

'That's one small step for man, one giant leap for mankind'

Selvom det kun er de ældre generationer, der oplevede det historiske øjeblik, er astronauten Neil Armstrongs citat fra 1969 alligevel indprentet i hovedet på langt de fleste. Med følgeskab af astronauterne Edwin E. 'Buzz' Aldrin Jr og Michael Collins tog Armstrong den utrolige rejse til månen. Over en halv milliard mennesker på verdensplan fulgte med i transmissionen af landingen af rumskibet Apollo 11. Det gør det til den femte mest sete TV-begivenhed i verdenshistorien. Den mest sete er åbningsceremonien til de Olympiske Lege i Beijing 2008.

Du kan se eller gense billederne af den historiske milepæl i videofeltet over artiklen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Men landede Apollo 11 rent faktisk på månen? Det er der den dag i dag stadig nogen, der ikke er overbevist om. Konspirationsteoretikere har siden 20. juli 1969 stået i kø for at levere argumenter for, at månelandingen ikke har fundet sted.

En rundspørge udført af Gallup i 1995 og igen i 1999 viste, at seks procent af den amerikanske befolkning på daværende tidspunkt mente, at månelandingen i 1969 slet ikke havde fundet sted.

Senere undersøgelser viser, at dette tal er steget markant og nu ligger et sted mellem seks og 20 procent.

En undersøgelse fra 2004 viser, at hele 27 procent af amerikanere mellem 18 og 24 år udtrykker tvivl i forhold den officielle fortælling om månelandingen.

Ifølge Wikipedia er tallet 25 procent i Storbritannien og 28 procent i Rusland.

I en YouGov-rundspørge fra maj 2018, hvor 1006 danskere deltog, udtrykte cirka halvdelen af de adspurgte en eller anden form for mistillid i forhold til den officielle fortælling om månelandingen.

I 2017 svarede flere end 18.000 personer på ekstrabladet.dk på spørgsmålet: ’Er den officielle fortælling om Apollo 11-missionen til månen i 1969 sand?’. 24 procent svarede nej.

Tallene er behæftet med usikkerhed, da undersøgelsernes metode har stor indflydelse på resultatet.

Blandt andet er det vigtigt at skelne mellem benægtelse, mistillid og tvivl. Denne skelnen behandles forskelligt fra undersøgelse til undersøgelse.

Et af argumenterne kan findes på et billede af genskæret på en af astronauternes visir. Du kan selv bedømme, om det er nok til at overbevise dig i klippet her:

650 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere