En ny karavane med migranter fra Honduras har kurs mod USA

Mindst 600 mennesker mødtes i nat på en busstation i Honduras. De planlægger at gå til USA og søge asyl

En ny karavane af migranter fra Mellemamerika satte natten til tirsdag kursen mod USA.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

I ly af natten og med regnen piskende ned mødtes cirka 600 mennesker på en busstation i den uroplagede by San Pedro Sula i Honduras.

Halvdelen - heriblandt flest kvinder og børn - steg om bord på 30 små busser, mens resten begyndte at gå i regnen mod grænsebyen Aqua Caliente.

Som timerne gik, strømmede flere og flere mennesker til busstationen med intentioner om at slutte sig til karavanen.

Dermed forventes antallet af migranter at stige.

En mor, der ikke ønsker at stå frem med sit navn, fortæller, at hun flygter til USA med sine to børn, fordi hendes niårige datter flere gange har været udsat for voldtægt i hjembyen.

I USA planlægger hun at søge om asyl, "fordi det ikke er muligt at leve i Honduras mere", fortæller hun.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere