Annonce:
Annonce:

Én om dagen: Masseflugt fra skole

Stribevis af elever melder sig i disse dage ud af Byplanvejens Skole i Aalborg

Byplanvejens Skole i Aalborg. Foto: Ritzau Scanpix.
Byplanvejens Skole i Aalborg. Foto: Ritzau Scanpix.
Annonce:
Følg Samfund

17 elever har i løbet af de sidste 17 dage meldt sig ud af Byplanvejens Skole i Aalborg.

Det skriver Nordjyske.

Den voldsomme elevflugt kommer i kølvandet på Aalborg Kommunes planer om at lægge skolen sammen med Seminarieskolen, fortæller mediet.

Beslutningen har vakt så stor utilfredshed hos både elever og forældre, at skolen i snit har mistet én elev om dagen. Og også i skolens bestyrelse ser man frem mod skolesammenlægningen med bange anelser.

Frygter skævvridning
Næstformand i Byplanvejens Skoles bestyrelse Nina Harbo Stilling mener, at der med sammenlægningen vil være et meget højt antal af særligt udsatte elever, hvilket vil medføre en socioøkonomisk skævvridning.

Annonce:

- Vi er imod sammenlægningen, fordi den kommer til at give en meget skæv socioøkonomisk sammensætning af elever på den nye skole, fortæller Nina Harbo Stilling til Ekstra Bladet.

- Når vi bliver lagt sammen, kommer skolen optimalt til at ligge på 40 procent udsatte elever, hvilket er ti procentpoint højere, end alle eksperter anbefaler som et absolut maksimum.

Negativ effekt
Nina Harbo Stilling henviser til en rapport fra Institut for Menneskerettigheder fra 2021, som peger på en række mulige negative konsekvenser ved en socioøkonomisk skævvridning i folkeskoleklasser.

Ifølge rapporten kan det have en negativ effekt for elevernes fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesgrad, hvis der i en klasse er et stort antal særligt udsatte elever.

Bestyrelsen på Byplanvejens Skole frygter derfor, at sammenlægningen ikke vil gøre noget godt for nogen.

Ikke noget problem
Formand for Aalborg Kommunes Børne- og Undervisningsudvalg Morten Thiessen (K) forholder sig uforstående til bestyrelsens kritik. Heller ikke rapporten fra Institut for Menneskerettigheder finder han relevant.

Annonce:

- Jeg forholder mig overhovedet ikke til den rapport, og jeg ved ikke, hvilken relevans det har i det her, udtaler Morten Thiessen.

- Men det er klart, at der skal være balance rent socioøkonomisk, og det er der resurser til i tildelingen af lærere og pædagoger. Så jeg anser det ikke for et stort problem.

Det kan have konsekvenser for alle elever
Nærmere bestemt peger den omtalte rapport fra Institut for Menneskerettigheder fra 2018 på det, der hedder en 'klassekammerateffekt', som kan være både positiv eller negativ.

- Rapporten viser, at hvis der er over 30 procent udsatte i en klasse, så har det en negativ effekt, og så begynder det også at gå udover de socioøkonomisk stærkere elever, siger Nina Harbo Stilling.

Ifølge Nina Harbo Stilling har man forsøgt at gøre Aalborgs Kommunes politikere opmærksomme på problemet.

Men den store modstand har ikke ændret kommunens beslutning.

- Det er ikke børnene, der er problemet. Problemet er, hvis de ikke bliver undervist ordentligt, siger Morten Thiessen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: