En ske i trussen kan forhindre tvangsægteskab

I Sverige overvejer man nu at bruge 'ske-metoden' mod tvangsægteskaber - i England har man gennem flere år benyttet den

En ske i trussen er et effektivt middel mod at blive sendt på flyrejse for at blive tvangsgiftet. (Foto: All Over Press og Shutterstock)
En ske i trussen er et effektivt middel mod at blive sendt på flyrejse for at blive tvangsgiftet. (Foto: All Over Press og Shutterstock)

De fleste mennesker glæder sig til sommerferien, men for nogle indvandrer-piger er det også en tid med frygt. I sommerferieperioden i Sverige vurderer man nemlig, at antallet af rejser med formål at lave tvangsægteskaber samt rejser med formål at foretage kvindelig omskæring øges. Derfor vil en kommune i Sveriges anden største by Göteborg nu mobilisere for at forhindre, at børn og unge piger føres ud af Sverige i forbindelse med sådanne formål.

Det skriver Göteborg Posten

– Risikoen for disse rejser øger altid under de lange skoleferier, og det gælder især sommerferien. Så derfor laver vi en mobilisering nu, siger Katarina Idegård, der er koordinator mod æresrelateret vold og undertrykkelse i Göteborg.

Blandt andet opfordres de unge piger, der risikerer at blive ført ud af Sverige mod deres vilje, blandt andet via en lufthavn, til at at stoppe en ske i trussen.

- En ske gemt i trusserne vil nemlig give udslag, når man passerer en sikkerhedskontrol i en lufthavn. Og så vil man blive ført ind i et adskilt rum for at blive kontrolleret, og her kan pigen så fortælle personalet, hvis der er gang i noget, som hun ikke ønsker skal ske. Det er den sidste chance for at alarmere myndighederne, siger Katarina Idegård.

Ideen blev faktisk startet i England for 5-6 år siden. Dengang var det støtte-organisationen for ofre for tvangsægteskaber, Karma Nirvana, der rådede unge piger til at gemme en ske i deres undertøj med henblik på at sætte gang i bip-lydene i sikkerhedskontrollen i britiske lufthavne. Organisationen, der har base i den britiske by Derby, meldte ud, at deres råd havde forhindret flere piger i at blive sendt til andre lande for at blive tvangsgiftet. Det skrev den britiske avis The Guardian helt tilbage i 2013.

I Göteborg kommune overvejer man, om man skal gå bredere ud med budskabet.

- Vi overvejer, om vi skal gøre det, men er endnu ikke nået frem til en beslutning endnu, siger Katarina Idegård.

En ske gemt i trusserne vil give udslag i sikkerhedskontrollen. Og så vil pigen blive ført til et adskilt rum, hvor hun kan fortælle lufthavns-personalet, at hun ikke rejser frivilligt. (Foto: Shutterstock)
En ske gemt i trusserne vil give udslag i sikkerhedskontrollen. Og så vil pigen blive ført til et adskilt rum, hvor hun kan fortælle lufthavns-personalet, at hun ikke rejser frivilligt. (Foto: Shutterstock)
 

Samarbejde med lufthavnen
Kommunen har også indledt et samarbejde grænsepolitiet, samt med Swedavia, der ejer Göteborg- Landvetter Airport for at forhindre den her slags rejser. Til Göteborg Posten fortæller sikkerhedschefen, Ann Jacobson, at alle i personalet i sikkerhedskontrollen ved, hvad en ske i trussen betyder:

- Det her er en måde at gøre opmærksom på, at man bliver ført ud af landet mod sin vilje. Vores opgave er at være opmærksomme på alt, hvad der sker i en sikkerhedskontrol, siger Ann Jacobson og tilføjer:

- Når skoleferierne starter siger vil til personalet, at de skal være ekstra opmærksomme på, at sådant noget her kan ske.

På Göteborg Landvetter Airport har man endnu ikke haft en sådan sag. Men beredskabet er klart.

I 2014 blev det anslået, at ca. 100.000 unge under 25 år i Sverige lever med æresrelateret undertrykkelse.

1 af 2 En ske gemt i trusserne vil give udslag i sikkerhedskontrollen. Og så vil pigen blive ført til et adskilt rum, hvor hun kan fortælle lufthavns-personalet, at hun ikke rejser frivilligt. (Foto: Shutterstock)
2 af 2 En ske i trussen er et effektivt middel mod at blive sendt på flyrejse for at blive tvangsgiftet. (Foto: All Over Press og Shutterstock)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen