En trussel mod menneskeheden: 1.000.000 arter risikerer udryddelse

En ny rapport fra FN konkluderer, at op mod en million arter risikerer at blive udryddet. Og det er ikke kun en trussel for naturen - milliarder af mennesker er truet på deres eksistensgrundlag

I 80.000 år har det 43 hektar store skovområde beliggende i Fishlake National Forest i Utah i USA været verdens ældste og største levende organisme, men det lakker mod enden.
I et nyt studie har en række forskere fundet frem til, at området med navnet Pando er døende. Foto: Shutterstock
I 80.000 år har det 43 hektar store skovområde beliggende i Fishlake National Forest i Utah i USA været verdens ældste og største levende organisme, men det lakker mod enden. I et nyt studie har en række forskere fundet frem til, at området med navnet Pando er døende. Foto: Shutterstock

Et helt sort billede.

Det er konklusionen på en netop offentliggjort rapport udarbejdet af FN og godkendt af 132 lande.

Her bliver det fremlagt, at menneskernes dramatiske forvandling af jordens naturlige landskaber betyder, at en million arter og planter risikerer at blive udryddet, og det kan i sidste ende få fatale konsekvenser for menneskeheden.

Det skriver New York Times og Washington Post.

I den 1500 sider lange rapport fremgår det, at jordens økosystemer risikerer at blive så ødelagt, at millionvis af mennesker mister deres eksistensgrundlag.

Helt konkret fremgår det, at 75 procent af alle økosystemer på land er blevet påvirket af menneskelig aktivitet. Derudover har de fleste store jordområder som eksempelvis Afrikas savanner og regnskovene i Sydamerika oplevet en nedgang på 20 procent af deres indfødte plante- og dyreliv.

Derudover fremgår det i rapporten, at global opvarmning også er en af de store syndere.

Se også: Efter 80.000 år: Verdens største levende organisme er ved at dø

Ødelæggende
Rapporten er skidt nyt for naturen på hele jordkloden, men for første gang bliver det også udpeget, at det kan blive ødelæggende for mennesker.

Det fortæller formand for Intergovernmental Sciency-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services, Robert Watson.

'I lang tid har vi troet, at biodiversitet blot handler om at redde naturen for naturens skyld, men denne rapport gør det klart, at der er en sammenhæng mellem biodiversitet og ting som fødevaresikkerhed og rent vand i både rige og fattige lande', konkluderer han i rapporten.

Samtidig skriver de i rapporten, at mindst to milliarder mennesker er afhængige af træ fra naturen for få energi til for eksempel opvarmning, fire milliarder er afhængig af den medicin, naturen leverer og 75 procent af alle verdens afgrøder skal bruge insekter eller andre dyr for at blive bestøvet.

Rapporten er den første af den type.

263 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere