Endelig har Robin fået en dato: - Det har ikke været sjovt

Natklubber kan se frem til at genåbne til september, men det er for sent, lyder det fra både Nordens største diskotekkoncern og brancheforeningen

Her er overblikket over den seneste genåbningsaftale. Natklubber åbner med coronapas til september.

De har været lukket i mere end et år.

Torsdag fik de så fra politisk side besked på, at de skal holde lukket tre måneder endnu. For mens stort set hele samfundet er genåbnet, skal natklubberne forblive lukket.

Først til september kan de atter lange drinks over disken. Men til den tid er det slet ikke givet, at der er et fyldt barskab eller døre at slå op. Nøglen kan for mange være drejet for sidste gang, advarer brancheorganisation.

Dyrt for privatøkonomien
En af de natklubejere, der for alvor har mærket nedlukningen, er Robin Ungermann, som ejer natklubben Haven på Frederiksberg. I juni sidste år siden kunne han fortælle til Ekstra Bladet, at han kæmpede med at holde skuden oven vande.

Et år senere er de økonomiske konsekvenser ikke blevet mindre for den 36-årige familiefar.

- Jeg har ikke åbnet min postkasse i tre måneder, indleder han med et tørt grin, da Ekstra Bladet fanger ham over telefonen.

- Rent personligt har jeg i langt mere end et år nu fået mindre ind på kontoen, end jeg har af faste udgifter. Nu har jeg kørt med overtræk i over et år, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har lånt penge af min familie. Det har ikke været sjovt.

Et banklån og hjælpepakker har indtil videre sikret virksomheden, forklarer Robin Ungermann, der satser på at kunne åbne til september.

- Det har selvfølgelig været med til at holde hånden under butikken. Jeg har hele tiden gættet på, at vi kunne åbne til august eller september, når alle er vaccineret, så vi skal nok være klar.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dansegulvet har været tomt på diskotek Haven, siden marts 2020. Foto: Tariq Mikkel Khan
Dansegulvet har været tomt på diskotek Haven, siden marts 2020. Foto: Tariq Mikkel Khan

Gerne før
I Rekom, der har næsten 100 natklubber rundt om i Danmark havde man håbet på en tidligere dato for genåbningen, lyder det fra Lars Børsting, politisk chef hos Rekom.

- Overordnet set er vi rigtig glade, fordi vi ud fra aftalen kan se, at man har lyttet til os natklubber. Vi står ikke i en situation, hvor vi kan åbne vores forretninger med restriktioner. Og med genåbningen 1. september, hvor den eneste restriktion er coronapas, er det rigtig fedt for os.

Gæster skal vise coronapas for at komme ind frem til oktober, og det kan skabe problemer for natklubberne, pointerer den politiske chef:

- I den første måned skal vi kræve coronapas fra gæsterne, og den eneste bekymring er, at vi i den periode er de eneste, der skal det, og samtidig taler man om at skære ned på testkapaciteten. Men vi har selvfølgelig en forventning om, at når man vælger at indføre coronapas, så skal der stadig være gode muligheder for at kunne blive testet.

Dybt kritisabelt
Hos brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Cafeer er man tilfreds med, at der nu langt om længe er noget konkret at forholde sig til, men forløbet op til åbningen har tæret hårdt på nattelivet. Det mener politisk chef Freja Brandhøj.

- En nedlukning i halvandet år rammer hårdt på økonomien, og vi længe efterspurgt efter specifik hjælp fra Christiansborg. Det er først med denne aftale, at natklubber overhovedet er taget med i betragtningerne. Det er dejligt at der kommer en dato, og at vi nu kan kigge fremad med en bredere perspektiv.

- Vi var klar over at nattelivet ikke stod først for, men grunden til, at vi har efterlyst en plan, er, at mange natklubber desværre har måttet afskedige deres medarbejdere, så de starter fra nul og skal ud og ansatte medarbejdere og lære dem op.

Freja Brandhøj fortæller videre, at det ikke kommer til at være alle natklubber, som genåbner til september:

- De har været lukket i halvandet år. Det er fuldstændigt umenneskeligt. Dem, der har valgt at beholde medarbejdere på lønkompensation, har jo betalt op mod 25 procent af deres løn, samtidig med at de ikke har kunnet træffe nogle afgørende beslutninger for forretningen, der kunne skære den til.

Ifølge tal fra Skatteministeriet, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af, er der siden 29, februar 79 cafeer, værtshuse og natklubber, som først har stiftet gæld til det offentlige og efterfølgende er gået konkurs.