Endnu et rulletrappe-uheld: Treårigs hånd fastklemt

Det tog mere end to timer at befri den lille dreng

Så skete det igen: Endnu en gang er en person kommet galt af sted på en kinesisk rulletrappe, og denne gang var offeret en treårig dreng, beretter nyhedsbureauet AP.

Den treårige var søndag sammen med sin mor i et supermarked  i byen Changsha, som ligger i den østkinesiske Hunan-provins.

Drengen faldt da han sammen med sin mor var på vej ned rulletrappen i supermarkedet, og ved faldet var han så uheldig at få hånden i klemme mellem trinene og sidepanelet.

Hånden sad uhjælpeligt fast, og brandmænd måtte derfor tilkaldes. De brugte over to timer på at få drengens hånd fri fra rulletrappen.

Drengen blev efterfølgende behandlet for mindre skader på et nærliggende hospital, men slap fra uheldet uden varige men.

Uheldet er det seneste i en række af slagsen på rulletrapper i Kina.

I slutningen af juli måned faldt en kinesisk kvinde i døden, men nåede dog at skubbe sin toårige søn i sikkerhed inden, da gulvet for enden af rulletrappen pludselig forsvandt under dem, og i den forgangne weekend skete der også en anden ulykke, hvor en rengøringsmand fik foden i klemme, og efterfølgende måtte have den amputeret.

Ferie - 27. jul. 2015 - kl. 16:36 Mor redder søn i uheld på rulletrappe, men mister selv livet

Samfund - 4. aug. 2015 - kl. 10:48 Nu igen: Mand mister foden i rulletrappe-ulykke

Rullende dødsfælder
Ulykkerne har fået nyhedsgiganten Time til at rette et kritisk fokus på sikkerheden omkring rulletrapper i Kina. Ifølge Time er mange af rulletrapperne gamle og dårligt vedligeholdt, ligesom der også er mangel på sikkerhedsinspektører.

I 2014 blev der registreret 49 rulletrappe-ulykker i Kina, hvoraf 37 af dem endte dødeligt, skriver Global Times.


Her formår en kinesisk kvinde at redde sin lille søn fra den rulletrappe-død, som hun selv blev offer for.


Denne rengøringsmand fik i den forgangne weekend foden i klemme i en rulletrappe. Efterfølgende måtte den medtagne fod amputeres.

15 kommentarer
Vis kommentarer