Endte med skandale i Aarhus: Nu er københavnsk projekt også ramt af problemer

Det er ikke kun i Aarhus, at et letbaneprojekt møder udfordringer

Letbanen i Aarhus køre lige nu med tomme tog. Det skyldes en manglende sikkerhedsgodkendelse. Hver dag koster det skatteborgerne omkring 100.000 kroner. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Letbanen i Aarhus køre lige nu med tomme tog. Det skyldes en manglende sikkerhedsgodkendelse. Hver dag koster det skatteborgerne omkring 100.000 kroner. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Letbaneprojektet i Aarhus har for længst udviklet sig til endnu en Aarhushistorie, man med hovedrysten griner af i resten af landet.

Af flere omgange er åbningen af det storstilede projekt blevet udskudt. Mest spektakulært var det, da den storstilede åbning af letbanen tilbage i september blev aflyst få timer før arrangementet skulle løbe af stablen.

Men det er ikke kun i Aarhus, at et letbaneprojekt løber ind i modvind.

Københavner projekt udskudt
Allerede før første spadestik er taget til en københavnsk letbane, er projektet blevet forsinket seks måneder.

Det skriver Ingeniøreren.

Ifølge fagbladet skyldes forsinkelsen, at transportminister Ole Birk Olesen (LA) har bestilt en ekstern kulegravning af budgettet fra revisionsfirmaet EY.

Tilbage i november modtog letbanen ellers bud på opførslen af projektet fra en række mulige entreprenører. Men før transportministerens kulegravning er færdig, vil Hovedstadens Letbane ikke offentliggøre tilbudene.

Hvis ikke EYs undersøgelser færdiggøres hurtigt, kan det forsinke projektet mere end de seks måneder, det allerede kommer til.

Det skyles, at entreprenørernes vedståelsesfrister for tilbuddene udløber i foråret 2018. Herefter kan de ikke holdes op på tilbudene og en ny udbudsproces kan blive en realitet.

28 kilometer - 29 stationer
Den københavnske letbane skal efter planen gå fra Ishøj i syd til Lyngby i nord og følge Ring 3.

Etableringen af banen forventes at koste omkring fire milliarder kroner. Dertil kommer anskaffelse af tog.

Ifølge Hovedstadens Letbane vil letbanen få 29 stationer, blive 28 kilometer lang og krydse elleve af de københavnske yderkommuner.

Efter planen skal Letbanen køre hver 5. minut i hverdage og hvert 10. minut i weekender og den forventes hvert år at blive brugt af mere end 13 millioner passagerer.

Med den nye forsinkelse, forventes projektet tidligst at stå færdigt i 2024.

Foto: Hovedstadens Letbane
Foto: Hovedstadens Letbane
 
Det er ikke småpenge, der ryger ud af vinduet hver eneste dag, som Aarhus Letbane kører uden passagerer. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Det er ikke småpenge, der ryger ud af vinduet hver eneste dag, som Aarhus Letbane kører uden passagerer. Foto: Mikkel Berg Pedersen

21 kommentarer
Vis kommentarer