Annonce:
Annonce:

Energi-chok: Lukningstruet over hele landet

80 Shell-tanke rundt om i landet er faretruende tæt på at må dreje nøglen om, advarer branche-organisation

En række mindre Shell-stationer er i fare for at lukke. Pressefoto: Drivkraft Danmark
En række mindre Shell-stationer er i fare for at lukke. Pressefoto: Drivkraft Danmark
Annonce:
Følg Samfund

Købmænd, kiosker og mindre forretninger.

Overalt kæmper det lokale butiksliv for sin overlevelse på grund af tårnhøje energipriser. Nu melder endnu en central livsnerve i de små byer sig på banen.

Tankstationer over hele landet er nemlig presset til det yderste og truet af lukning som følge af de stigende elpriser.

Tip os:

Ekstra Bladet følger energikrisen tæt. Har du et godt tip eller spørgsmål, så skriv til vores mailadresse energi@eb.dk.

Her kan du skrive ind om stort og småt.

Det kan være, du har fået en høj eller uforståelig varmeregning. Du kan undre dig over noget, fra da du sidst købte ind. Eller måske er du faldet over et tip, vi skal undersøge nærmere.

Uanset hvad, så skriv til os.

Danskere holder igen
Ifølge branche-organisationen Drivkraft Danmark er mindst 80 lokale Shell-stationer blandt andet i fare for at dreje nøglen om, fortæller direktør Jacob Stahl Otte:

-  Danskere holder igen med benzin, bilvask og hurtige indkøb, som jo er det, den lokale tankstation bruges til. Og når regningerne på el så samtidig mangedobles, presser det tankstationerne – særligt dem i de små bysamfund,

Annonce:

Der bliver arbejdet benhårdt på at nedbringe energiforbruget ved at dæmpe lyset og slukke sodavandskøleskabene, men det er ikke nok til at følge energiprisernes himmelflugt, lyder det videre.

- Vi hører om store stigninger i eludgifterne i hele landet. Jeg har fx lige hørt om en mindre selvstændig tankstation i Jylland, hvor den månedlige elregning er steget med 350 procent. Og sådanne stigninger kan mange små forhandlere slet ikke betale måned efter måned, siger Jacob Stahl Otte.

Artiklen fortsætter under videoen ....

Allan Bülow er ejer af Min Købmand i Daugård og har måtte finde kreative løsninger for at spare på energien.

Efter kæmpe regning: Købmanden Allan Bülow ønsker mere politisk handling.

Indefrysning af regninger
Onsdag fremlagde regeringen så en plan, der ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) skal komme danskerne til gavn.

Her lød det, at man vil indføre et såkaldt prisloft, hvor borgere kan udsætte betaling af dele af energiregninger til senere. En række lignende tiltag er på trapperne for mindre butikker og foreningslivet, lover ministeren fredag.

Hos Drivkraft Danmark mener man dog, at der er brug for hjælpepakker, hvis de lokale tankstationer skal reddes på sigt.

Annonce:

- Mange af vores tankstationer ligger i de mindre byer. Og de er en fungerende livsnerve for de helt små samfund, hvor brugsen, skolen eller den lille butik på hjørnet allerede er lukket. Hvis tankstationerne også lukker, så står byen tom, og derfor må de prioriteres i samme grad som de små købmænd og restauranter, slutter Jacob Stahl Otte.

FAKTA: Sådan lyder forslag om indefrysning af regninger

På et pressemøde med fire ministre - heriblandt statsminister Mette Frederiksen (S) - har regeringen onsdag foreslået et såkaldt prisloft, hvor borgere kan udsætte betaling af dele af energiregninger til senere.

Det skyldes de ekstraordinært høje energipriser for tiden.

Her kan du læse mere om forslaget om et prisloft, der fungerer som et slags energilån:

* Husholdninger kan udskyde en del af betalingen for el, gas og fjernvarme som led i en indefrysningsordning.

* Den del af regningen, hvor prisen er over loftet, kan husholdningerne frivilligt vælge at udskyde og således betale tilbage på et senere tidspunkt, oplyser regeringen.

* Loftet er sat efter priserne i efteråret 2021, blev det oplyst på pressemødet.

* Det foreslås, at prislofterne for de inkluderede energikilder sættes til:

- Gas til 15,45 kroner per kubikmeter.

- Varmepumper og elpaneler til 1,87 kroner per kilowatt-time.

- Fjernvarme til 1,44 kroner per kilowatt-time.

- El (belysning mv.) til 2,99 kroner per kilowatt-time.

* Det foreslås, at det såkaldte prisloft for el, gas og fjernvarme skal gælde i 12 måneder.

* Herefter foreslås en afdragsperiode på 5 år. Regeringen lægger op til en rente på 'plus-minus 2 procent', siger finansminister Nicolai Wammen (S).

* Håbet er, at ordningen kan træde i kraft 'hurtigst muligt', oplyser regeringen.

* Staten skal ifølge forslaget stille likviditet til rådighed for energiselskaberne i form af statslige lån. Det sker som erstatning for den del af energiregningen, der udskydes. Dermed er planen også, at det er energiselskaberne, som borgere skal gå til i forbindelse med ordningen.

* Der er indkaldt til forhandlinger med Folketingets partier torsdag.

* Regeringen vil også se på, hvordan ordningen kan udvides til at omfatte virksomhederne - også inden for kulturlivet.

* Ordningen ventes at ville få et 'omfang på 45 milliarder kroner', oplyses det på pressemødet. Den ventes at koste årligt cirka 330 millioner kroner til afdækning af statsfinansielle risici.

Kilde: Finansministeriet

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: