Energi-gigant frifundet i sag om for høje elpriser

Sagen, der har stået på i snart 20 år, har nu fået en en endelig afgørelse

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Energiselskabet Elsam - der i dag er en del af Ørsted - har indgået forlig med konkurrencemyndighederne i en sag om for høje elpriser, der går tilbage til 2003 og 2004.

Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en meddelelse. Ørsted betegner aftalen som en frifindelse.

I maj 2018 blev Ørsted af Vestre Landsret frifundet i en lignende sag for årene 2005-2006.

Det har betydet, at sagen for årene 2003-2004 nu har ført til et forlig, da det ikke har kunne bevises, at Elsam har misbrugt sin dominerende position på markedet til at tage for høje priser på el.

- Vi er godt tilfredse med, at sagerne med konkurrencemyndighederne nu er afsluttet, og at Elsam frifindes for alle påstande om overtrædelse af konkurrencereglerne, siger Ørsteds finansdirektør, Marianne Wiinholt, i en meddelelse.

Efter afgørelsen i maj sidste år forsøgte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at få sagen for Højesteret. Men det blev afvist af Procesbevillingsnævnet sidste år.

Trods frifindelsen sidste år har 1106 virksomheder og kommuner fortsat en konkurrencesag kørende mod Ørsted. De kræver 4,4 milliarder kroner i erstatning for at have betalt for meget.

Ørsted har dog som følge af frifindelsen i maj og onsdagens forlig valgt at tilbageføre en hensættelse på 298 millioner kroner, som var sat af i sagen.

Se også: Ørsted: Elsam-sag kan ikke ankes til Højesteret

Se også: Ørsted får ret i Elsam-sag: Elpriser var ikke urimeligt høje

Se også: Dong anker Elsam-dom om for høje elpriser

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere