Annonce:
Annonce:

Energistyrelsen: Gaslækager i Østersøen er stoppet

Det ser ifølge Energistyrelsen ud til, at udstrømningen af gas fra de to Nord Stream-rørføringer er ophørt

Hverken Putins talsmand eller Mette Frederiksen kan udelukke sabotage, efter at der har været tre gaslækager i Østersøen på Nord Stream 1 og 2

Sagen kort: Lækage på Nord Stream
Annonce:
Følg Samfund

Udblæsningen af gas fra gasledningen Nord Stream 1 i Østersøen ser søndag ud til at være ophørt. Det oplyser Energistyrelsen.

Energistyrelsen har fået sine oplysninger fra selskabet bag rørledningen, Nord Stream AG.

- Nord Stream AG selskabet har informeret Energistyrelsen om, at der nu synes at være opnået et stabilt tryk på de to Nord Stream 1-rørledninger.

- Det tyder derved på, at udblæsningen af gas nu også er tilendebragt fra de sidste to læk, skriver Energistyrelsen.

Udmeldingen kommer, efter at styrelsen lørdag meddelte, at der ikke længere lækker gas fra rørledningen Nord Stream 2.

De i alt fire lækager på de to rørledninger i Østersøen omkring Bornholm blev konstateret først på ugen.

Det er uvist, hvad bruddene skyldes.

Annonce:

Men der er registreret rystelser i undergrunden forud for lækagerne, og statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at der er tale om sabotage.

Det gentog hun så sent som lørdag ved møder om situationen i London og Bruxelles.

Lækagerne bliver nu efterforsket af Danmark, Sverige og Tyskland i fællesskab.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, beskyldte fredag USA og dets allierede for at stå bag ødelæggelserne.

Det er blevet blankt afvist af USA.

Søndag udtaler Ruslands vicepremierminister, Aleksander Novak, at det vil være teknisk muligt at reparere de ødelagte rørledninger.

- Der har aldrig før været den slags hændelser. Men selvfølgelig er der tekniske muligheder for at genskabe infrastrukturen. Det kræver tid og de nødvendige penge. Jeg er sikker på, at man kan finde passende muligheder for det, siger Novak til nyhedsbureauet Tass.

Fra dansk side efterforsker Københavns Politi lækagerne i samarbejde med Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og energimyndighederne.

Annonce:

Søndag henviser Energistyrelsen spørgsmål om efterforskningen til Københavns Politi. Her siger vagtchefen, at man ikke har nyt at sige før tidligst mandag.

Politidirektør Anne Tønnes har oplyst, at sagen efterforskes som en almindelig straffesag, og at politiet i forbindelse med undersøgelserne samarbejder med 'relevante danske og udenlandske myndigheder'.

Myndighederne oplyste tidligere på ugen, at man først kan undersøge skaderne på Nord Stream 1 og 2, når gasudledningen er standset.

Nord Stream 1 og 2 blev bygget, så det russiske gasselskab Gazprom kunne fragte gas til Tyskland.

Ruslands invasion af Ukraine i februar har dog medført, at alle leverancer siden er blevet stoppet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: