Engell: Scharf stikker hovedet i løkken

Søren Pinds kommentarer peger i retning af, at myndighederne vil gå hårdt til værks. Scharf slipper ikke, vurderer Ekstra Bladets politiske kommentator

Foto: Ole Steen
Foto: Ole Steen

HVOR ALVORLIGT er det, at den tidligere chef for PET Jakob Scharf udgiver en bog om sine syv år som dansk efterretningschef? Afslører han hemmeligheder, og hvad risikerer han? Det korte svar er, at Scharf sammen med journalisten Morten Skjoldager og forlaget People's Press har valgt at stikke hovedet i løkken. Men det er Jakob Scharfs hoved, der er længst fremme.

Vælger myndighederne at slå hårdt til - og det tror jeg, de vil - bliver det ham, de går efter.

MEN FØRST en kort intro: Mens jeg var justitsminister i 90' erne, var Jakob nogle år min ministersekretær.

Han var en af Slotsholmens kvikkeste hoveder.

Dygtig jurist med sans for politik, medier, flittig som få og enormt ambitiøs. Kort sagt den perfekte ministersekretær, som jeg var utrolig glad for at samarbejde med. Jeg har fulgt hans karriere, som i mange år steg lodret - på Slotsholmen, i Bruxelles som rådgiver, som chef for PET.

Indtil det hele sluttede, og Jakob gik i gang med et privat rådgivningsfirma på sikkerhedsområdet.

OG SÅ ER DER bogen om de syv år i PET - formentlig båret af, at Scharf har rigtig meget at fortælle, og at han nok ikke synes, han skyldte PET og Justitsministeriet ret meget ved afskeden fra firmaet.

Men hvor farligt er det, han skriver? Jeg er sikker på, det første PET foretog sig forleden, da bogen blev forhåndsannonceret, var at nedsætte en læsegruppe, hvor deltagerne kommer fra PET, statsadvokaten for København, Rigsadvokaten og Justitsministeriet. De har brugt weekenden på at nærstudere, om bogen indeholder oplysninger, som er i strid med lovreglerne om fortrolighed.

Om Jakob Scharf har overtrådt sin tavshedspligt på en måde, som er ansvarspådragende.

De stærkt kritiske kommentarer, justitsminister Søren Pind i går kom med på baggrund af Politikens offentliggørelse af bogen, peger i retning af, at myndighederne vil gå hårdt til værks. Scharf slipper ikke.

PROBLEMET MED BOGEN - ' Syv år for PET' - er ikke, at der afsløres store, konkrete hemmeligheder. Den indeholder ikke - så vidt jeg kan bedømme - en rygende pistol. Men den samlede beskrivelse vil muligvis kunne udlægges som en overtrædelse af de fortrolighedsregler, Scharf er omfattet af.

Efter min mening er der tre væsentlige problemer med bogen: Den indeholder mange detaljer omkring PET's operationer, tjenestens overvejelser og prioriteringer, og dermed optegnes et systematisk sammenhængende billede af, hvordan den danske efterretningstjeneste arbejder. Det er jeg fuldstændig sikker på, PET ikke bryder sig om. Eksempelvis beskriver den mange detaljer, som PET overvejer - eksempelvis at sprænge vandrør i en beboelsesejendom for at få folk ud af en lejlighed, fordi der skal anbringes aflytningsudstyr.

Eller tilbageholdelsen af bagage i lufthavnen med henblik på ransagning, uden folk opdager det. Læserne får et meget direkte billede af, hvilke værktøjer PET har i deres arsenal, når der skal gennemføres hemmelige operationer.

DERUDOVER INDEHOLDER bogen beskrivelser af PET's internationale samarbejde - ikke mindst hvor betydningsfuldt samarbejdet er med en navngiven udenlandsk efterretningstjeneste. Der nævnes konkrete eksempler på, hvordan tip fra den pågældende efterretningstjeneste gav PET en afgørende melding i forhold til dansk anti-terrorbekæmpelse.

Den slags bryder den pågældende tjeneste sig overhovedet ikke om.

Man skal ikke glemme, at der i den tjenestes hovedkvarter hverken er logo på notesblokkene eller navneskilte på dørene. De vil slet ikke nævnes, så PET vil vurdere Scharfs oplysninger som en belastning af forholdet til andre landes tjenester.

OG SÅ DET STORE problem: At Jakob Scharf og forlaget ikke sikrede sig accept fra PET, før bogen kom på gaden.

Et er diskussionen om, hvorvidt det er censur eller ej. Den debat føres naturligvis med ildhu af og i medierne. Masser af medie-principper om ytringsfrihed og andet. Men indenfor på Slotsholmen ser billedet noget anderledes ud: Her handler det om en tidligere topembedsmand, der har medvirket i en bog, der indeholder detaljer og foromtale, som PET og Justitsministeriet har måttet reagere på, fordi de oplever informationerne som stridende mod de regler om fortrolighed, som Jakob Scharf er omfattet af. Og vi skal ikke glemme, at reglerne om tavshedspligt er dybt alvorlige - brydes de, er det strafbart, og strafferammen er ikke i den billige ende.

Jeg er helt sikker på, der bliver set med allerstørste alvor på denne sag.

IKKE KUN PÅ GRUND af Jakob Scharf eller PET. Men fordi det strider mod alle skrevne og uskrevne regler, hvis ledende embedsmænd selv kan definere, hvornår de vil skrive bøger om deres tid i tjenesten, og i hvilket omfang de vil leve op til deres tavshedspligt eller ej. Bogen udkommer på et tidspunkt, hvor embedsmændenes rolle i forvejen er under hidsig debat.

Jakob Scharf siger selv, han intet afslører, som ikke er kendt i forvejen. Jeg er ikke sikker på, PET, Justitsministeriet og anklagemyndigheden har helt samme opfattelse.

Men forlaget kan i hvert fald glæde sig over atter en gang at have skudt en bog af, der sætter dagsorden og skaber enorm ballade. Og dermed oplag og penge i kassen.

Resten af problemet er Jakob Scharfs.

172 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere