Englænder raser: Prinsesse Dianas død bliver til forlystelse

I USA har en ny forlystelse i National Enquirer Live! skabt forargelse englændere, der ikke er meget for den realistiske gengivelse af prinsesse Dianas død

Forlystelsen kommer helt tæt på den ulykke, der dræbte prinsesse Diana. Foto: Jerzy Dabrowski
Forlystelsen kommer helt tæt på den ulykke, der dræbte prinsesse Diana. Foto: Jerzy Dabrowski

I Tennessee er man ikke bekymrede for, om nogen vil føle sig stødt af en forlystelse, der genskaber prinsesse Dianas tragiske død.

The National Enquirer Live!-park åbner nemlig sådan en forlystelse, der giver gæsten muligheden for at se en computeranimeret udgave af Paris og den rute med bil, hvor Diana kørte i, inden hun døde.

Det skriver Los Angeles Times.

- Du ser det hele i 3-D, lyder det fra lederen af forlystelserne Robin Turner.

Han forklarer, at man ser vejen, hvor Diana forlod The Ritz, og hvordan fotograferne forfulgte hende. Robin Turner fortæller også, at man har valgt at vise den blitz, som han mener var skyld i at chaufføren i bilen blev blændet, så de kørte galt.

Det vil koste omkring 170 kroner at være en del af forlystelsen og børn er også mere end velkomne til at prøve.

I slutningen af forlystelsen vil det også være muligt for gæsterne at besvare, om de tror, at den royale familie var skyld i ulykken.

Prinsesse Diana er stadig meget populær og det britiske folk er ikke meget for at se dødsulykken hængt ud. Foto: PA Photos
Prinsesse Diana er stadig meget populær og det britiske folk er ikke meget for at se dødsulykken hængt ud. Foto: PA Photos
 

Ikke noget blod
Selvom der er tale om en noget makaber forlystelse, lover Robin Turner, at det ikke er alt for voldsomt.

- Der er ikke noget blod. Der er slet ikke noget i den stil. Du ser ulykken som en computeranimation, fortæller han.

Holdet bag forlystelsen proklamerer, at Diana var gravid med sin kæreste Dodi Fayed, og at hun blev dræbt af den britiske efterretningstjeneste.

- Vi stiller spørgsmål som: 'Tror du kongehuset var involveret? Tror du hun var gravid? Vi stiller kun spørgsmål, forklarer han og forsikrer om, at man endnu ikke har modtaget klager fra det britiske kongehus.

Han forsvarer da også forlystelsen og siger, at den er helt i orden.

- Det er slet ikke dårlig stil. Vi viser jo bare, hvad der skete.

Det var ambulanceredderen Xavier Gourmelon, der som en af de første behandlede Diana efter bilulykken i 1997. Foto: Chris Eades Intl. kongelige - 3. sep. 2017 - kl. 11:51 Ambulanceredder om Diana: Troede hun ville overleve

Tjener penge på ulykke
Det er dog ikke alle, der er enige i, at der er tale om god smag

Briter, der er flyttet til USA, har udtalt til Mirror, at de ikke er meget for, at der skal tjenes penge på den folkekære prinsesses død.

- Hvordan kan nogen dog finde på at tjene penge på den forfærdelige hændelse?, siger Patrick Finn, der bor i Milwaukee.

Han mener, at skaberne skulle 'hænge deres hoveder i skam'.

- Alle, der betaler for at det her, de bliver nødt til at spørge sig selv 'hvorfor?'. Ville de synes, det var fedt, hvis det var deres familiemedlemmer, der blev tjent penge på? Folk skulle boycotte det i protest.

Rick Laney, der er kommunikationschef for parken udtaler til Mirror, at Diana forlystelsen kun er en lille del af hele afdelingen om den royale familie.

Buckingham Palace har afvist at kommentere på forlystelsesparken.

Dianas to sønner foran Kensington Palace, hvor de ser på de mange hilsner der er kommet til deres mor. Foto: AP Intl. kongelige - 31. aug. 2017 - kl. 12:22 20 år efter sin død samler Diana folket: Du bliver aldrig glemt

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere