Begyndelsen af næste uge har kurs mod at blive den varmeste, der nogensinde er målt i England.
Temperaturen i i landet kan således ramme 40 grader, hvilket er rekordhøjt for landet.
Det skriver Sky News.
Varmerekord
Den hidtidige varmerekord i Storbritannien er 38,7 grader, men meteorologer forudser nu, at risikoen for, at rekorden bliver slået, er 80 procent.
Tidligere på ugen anslog flere vejrprognoser, at der var 30 procents risiko for at slå varmerekorden.
Samtidig vurderes det, er der er 50 procents sandsynlighed for, at temperaturen nogle steder i landet kan ramme 40 grader.
Alvorlige konsekvenser
Ifølge Sky News er det tale om en 'exceptionel hedebølge', som kan have alvorlige konsekvenser for hele befolkningen.
Det britiske sundhedsagentur har øget sit beredskab til et niveau, hvor de nu er klar til en national nødsituation. Det sker, når en hedebølge er så alvorlig, at raske mennesker ligeledes kan blive syge eller dø - ikke kun højrisikogrupper.
I første omgang gælder varslet om ekstrem varme mandag og tirsdag.