Englands mindste baby fylder et år - sådan ser hun ud i dag

Isabellas far valgte den helt særlige dag til at stille sin kæreste et stort spørgsmål

Da Isabella blev født efter kun 24 uger i sin mors mave, var hendes hænder på størrelse med med en en-penny-mønt.

Med en alarmerende lav vægt på 345,8 gram blev hun kendt som Englands mindste baby. og hendes forældre, Ryan Evans og Kym Brown, fik den hjerteskærende besked, at de skulle forvente det værste, når det kom til deres nyfødte datter.

Min lille Isabella trodsede alle de hårde odds, og sammen med sine stolte forældre har hun nu fejret en stor milepæl; sin et års fødselsdag.

 

 

Mangler kun én ting
Dagen blev fejret i familiens hjem i Bishop's Cleeve. Her valgte den rørte, 26-årige far at udnytte anledningen til overraske sin 25-årige kæreste, der brugte det første halve år af deres datters liv på hospitalet for at tage sig af Isabella.

- Dette er tydeligvis ikke bare en fødselsdagsfejring, det er også en overlevelses-fejring. I lang tid troede vi ikke, at hun ville nå til dette punkt, og nu er der kun en ting tilbage for, at vi bliver en rigtig familie, lød det fra Ryan Evans, inden han sætte sig på knæ og fremviste en diamantring for Kym Brown, der sad med datteren på skødet.

Det skriver Gloucestershire Live.

Det blev et 'ja', og frieriet blev for det unge par en kulmination på et langt år fyldt med bekymringer efter Isabella kom til verden ved akut kejsersnit i 24. uge 14. juni 2018.

- Efter alt, hvad vi har været igennem, er det her en af de lykkeligste dage i mit liv, annoncerede den vordende brud ifølge det lokale medie.

For både mor og far var det største ved den helt særlige dag dog datterens milepæl af en fødselsdag.

- Vores smukke, lille mirakel fyldte et år, en kæmpe milepæl for sådan en lille fighter. Jeg er så stolt af hende, den mest fantastiske person, jeg kender. Hendes smil holder mig i gang hver eneste dag, siger den stolte mor.

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere