Annonce:
Annonce:

Enhedslisten og SF: Stop alle humanitære udvisninger nu

Regeringen vil ændre reglerne for humanitært ophold - derfor skal alle udvisninger i disse sager omgående stoppes, mener SF og Enhedslisten OPDATERET: Minister afviser at stoppe hjemsendelser

Sagen om 31-årige Ehsan Nayebi fra Afghanistan får nu flere partier til at forlange totalt stop for udvisninger i sager om humanitært ophold. (Foto: Jonas Olufson)
Sagen om 31-årige Ehsan Nayebi fra Afghanistan får nu flere partier til at forlange totalt stop for udvisninger i sager om humanitært ophold. (Foto: Jonas Olufson)
Annonce:
Følg Samfund

Læs hele historien om Ehsan i EKSTRA - og deltag i debatten i kommentarfeltet under artiklen og på Facebook

Regeringen planlægger til februar næste år at ændre reglerne for humanitært ophold, så det fremover blandt andet skal være muligt at anke et afslag.

Det forslag får nu Enhedslisten og SF til at forlange alle udvisninger stoppet i sager om humanitært ophold:

- Det må jo betyde, at regeringen godt kan se, at der er nogle problemer med reglerne for humanitært ophold i dag, siger Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen til Ekstra Bladet.

Røde Johanne til Mette F: Du siger ja til tortur

- Det kunne derfor godt tale for, at man sætter de sager, der er i gang nu, i bero og behandlede dem efter det nye regelsæt, vi må forvente er på vej næste år.

Videoreportage: Jonas Olufson

Annonce:

Baggrunden for forslaget er historien om den 31-årige Ehsan Nayebi, der lider af muskelsvind og ikke kan trække vejret ordentligt uden adgang til en respirator.

Alligevel er han udvist til Afghanistan, fordi Justitsministeriet ikke mener, manden er syg nok til at få humanitært ophold i Danmark.

Mette Frederiksen: Vi stopper ikke udvisninger

Mette Frederiksen (S) har hidtil afvist at kommentere sagen, men oplyser i en skriftlig kommentar at nye regler er på vej:

'I dag afgøres sager om humanitært ophold i Justitsministeriet, og afgørelserne kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.'

'Med det forslag, som regeringen vil fremsætte til februar, indføres der imidlertid en to-instansbehandling, idet sagerne flyttes til Udlændingestyrelsen med klageadgang til Flygtningenævnet.'

(se grafik i stor størrelse)

I SF bakker udlændingeordfører Karina Lorentzen Dehnhardt derfor op om ideen om at stoppe alle udvisninger i sager om humanitært ophold.

Annonce:

Både af hensyn til den syge afghaner, men også for at sikre retssikkerheden for alle andre ansøgere:

- Hvis vi allerede nu er enige om, at systemet ikke fungerer, bør man tage hensyn til de nuværende ansøgere og vente med at afgøre deres sager endeligt.

Mette Frederiksen: Nej til at stoppe udsendelser
Ingen af ordførerne fra Folketingets øvrige partier ønsker at kommentere sagen. Justitsminister Mette Frederiksen (S) sendte torsdag eftermiddag følgende skriftlige kommentar til Ekstra Bladet:

'Bestemmelsen om humanitært ophold er helt grundlæggende en undtagelsesbestemmelse. Vi hjælper dem, der er alvorligt syge, og som ikke kan få behandling i deres hjemlande, men der vil være nogle, som ikke opfylder betingelserne.'

Annonce:

'Vi må dog holde fast i, at hvis man har fået afslag på humanitær opholdstilladelse, så opholder man sig ulovligt i Danmark og skal rejse ud af landet. Det ændrer det kommende lovforslag ikke ved. Og vi kan derfor heller ikke se nogen grund til at sætte arbejdet med at hjemsende de pågældende personer i bero.'

Det er trods flere anmodninger ikke lykkedes Ekstra Bladet at få Mette Frederiksen til at stille op til et interview om sagen.

Humanitært ophold er et musehul

Folketinget har besluttet, at humanitært ophold skal være en absolut undtagelse - men at alvorligt syge mennesker samtidig skal have en reel mulighed for at få beskyttelse og ophold i Danmark

De seneste år er praksis på området blevet strammet, så færre end nogensinde før i dag bliver tildelt humanitært ophold.

Frem til 30. september har 51 fået humanitært ophold i 2014 (som 1. gangs søgende). Hele sidste år fik 65 ophold - og der er typisk op mod 1000 ansøgninger om året.

Humanitært ophold er tidsbegrænset og skal derfor løbende søges forlænget.

Kilde: Udlændingestyrelsen

Læs hele historien om Ehsan i EKSTRA - og deltag i debatten i kommentarfeltet under artiklen og på Facebook

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: