Enorm tun fanget i Danmark

En kæmpe tun fanget ved Anholt blev tirsdag solgt for 35.000 kroner - svarende til 140 kroner kiloet

Der måtte flere personer til at hænge den gigantiske fisk op i halen. Video: Local Eyes.

Der var en uventet stor fisk i nettet, da sildefiskere fra Gilleleje natten til mandag var ude for at trawle sild ved Anholt.

I nettet var nemlig en 280 kilo tung og 2,63 meter lang blåfinnet tun. Det skriver TV2 Lorry.

- Det var jo helt vildt at se den blive halet om bord. Det er sådan en oplevelse, man aldrig tror, vil ske for én selv – især når man tænker på, at den sidste, der er blevet landet i Gilleleje, var i 1971, siger Henrik Tækker, der var om bord på kutteren, til mediet.

Egentlig må sildefiskerne ikke fange tun, men denne fangst går ind under bifangst, og da den var død ved fangsten, har kontrolmyndighederne givet tilladelse til at sælge fisken.

Tirsdag formiddag er fisken solgt på Fiskeauktion Danmark i Gilleleje, skriver det regionale medie Sjællandske.

Prisen lød på 35.000 kroner, som køberen, Restaurant Gilleleje Havn, skal af med. Den er dermed solgt til 140 kroner kiloet, da den i renset tilstand vejer 250 kilo.

Auktionsmester Lasse Nordahl fortalte forinden til TV2 Lorry, at han ikke rigtig havde noget at sammenligne med, men han håbede, at prisen ville over 200 kroner kiloet.

Sidst, der blev fanget en tun, der kom på auktion i Gilleleje, var i 1972, men der er ifølge auktionsmesteren set tun i Kattegat de sidste tre til fire år.

91 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere