Enormt datanedbrud hos Q-Park

- Vi har beklageligvis et datanedbrud på hele vores netværk, lyder det fra Q-Parks administrerende direktør

Opdateret 21.00: Q-Parks systemer er nu oppe igen.

Administrerende direktør i Q-Park Alex Pedersen fortæller til Ekstra Bladet, at systemerne nu er oppe igen.

- Det har været et helvede. Værst er det for alle de kunder, der er kommet i klemme, siger han.

Han forsikrer videre om, at ingen kommer til at betale for meget for sin parkering.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Et enormt, landsdækkende datanedbrud har ramt parkeringsselskabet Q-Park, der driver p-huse landet over.

Bilister med biler kan simpelthen ikke komme ud. Nu har man åbnet for bommene i 28 p-huse rundt om i landet.

- Vi har beklageligvis et datanedbrud på hele vores netværk. Det hele er gået ned, så det sidder vi og kæmper med nu, siger Alex Pedersen administerende direktør i Q-Park til Ekstra Bladet.

Hvilken konsekvens har det?

- Det betyder, at vi bliver nødt til at lukke folk ud, hvis de ikke kan debitere. Men lige nu er jeg ved at skabe mig et overblik, da det er sket for ikke så længe siden.

Og hos selskabet har man hørt fra kunderne, at den er helt gal.

- På vores call-center kan vi høre, at det skaber kæmpe problemer rundt om i landet, siger direktøren videre.

- Jeg venter hvert øjeblik på at få et opkaldt, hvor jeg får at vide, at det er løst. Men lige nu har jeg ikke nogen tidshorisont.

Man ved endnu ikke, hvad der har været skyld i nedbruddet.

Alene i København har Q-Park 20 forskellige p-anlæg ifølge selskabets hjemmeside.

Opdateres ...

109 kommentarer
Vis kommentarer