Epidemi på vej: - Endnu flere bliver smittet

Efter en markant stigning i antallet af influenzatilfælde, mener Statens Serum Institut nu, at der kan være mere i vente

På en uge er antallet af smittede med Influenza B fordoblet, melder Statens Serum Institut. Foto: Maskot
På en uge er antallet af smittede med Influenza B fordoblet, melder Statens Serum Institut. Foto: Maskot

Vinteren har bragt væsentlig få influenzatilfælde med sig i denne sæson, men nye tal fra Statens Serum institut viser, at det kan være forbi nu.

Der er nemlig registreret en massiv stigning i antallet af positive influenzaprøver i årets tredje uge. Her er det især typen Influenza B, der har spredt sig til flere personer. Siden efterårsferien er der kun 319 danskere, som er blevet indlagt på hospitalet, men alene i sidste uge blev der registreret mere end 400 personer med sygdommen.

Hos Statens Serum Institut er man ikke afvisende over, at der kan være en mulig epidemi på vej, men samtidig kan de mange tilfælde skyldes en anden ting, fortæller Thea Kølsen Fischer, der er overlæge og afsnitleder på Virologisk Overvågning og Forskningsafsnit ved instituttet:

- Det har været usædvanligt lavt med influenzatilfælde i denne sæson, så den er måske bare lidt sen om at komme i gang, siger hun til TV2 Lorry.

Hun forklarer samtidig, at man er helt sikker på, at der er endnu flere smittede på vej:

- Vi kan godt påregne, at der bliver endnu flere smittede. Det er helt forventeligt, siger Thea Kølsen Fischer.

Se også: Influenzaen rammer nu: Sådan undgår du at blive smittet

Artikel fortsætter under billedet ...

Bekræftet influenza. I uge tre blev der ifølge MiBa undersøgt 1557 patienter for influenza A og B. 104 patienter fik påvist influenza A, og 308 patienter fik påvist influenza B. Foto: © Copyright Statens Serum Institut
Bekræftet influenza. I uge tre blev der ifølge MiBa undersøgt 1557 patienter for influenza A og B. 104 patienter fik påvist influenza A, og 308 patienter fik påvist influenza B. Foto: © Copyright Statens Serum Institut
 

USA ramt af værste epidemi i ti år
Selvom influenza-sæsonen ikke for alvor er sparket i gang herhjemme, ser det anderledes slemt ud i USA. Her er landet ramt af den værste influenzaepidemi siden 2009, hvor svine-influenzaen hærgede.

I 2014-2015-sæsonen blev det anslået, at omkring 34 millioner amerikanere blev smittet med sygdommen, mens 710.000 blev indlagt og cirka 56.000 døde. Doktor Daniel Jernigan, der er direktør ved  Center for Disease Control and Prevention, forklarer, at man regner med tal i den størrelsesorden:

- Vi forventer noget omkring de samme tal, siger han til New york Times.

Ifølge tal fra samme center er 6,6 procent af alle amerikanere, der besøger en læge, smittet med influenza. Det er det højeste indekstal, siden svineinfluenzaen var mest udbredt i 2009, hvor 7,7 procent af de lægebesøgende amerikanere var smittede med influenza.

Dødelig sygdom
Selvom det ikke er mange, der direkte dør af influenza herhjemme, koster sygdommen hvert eneste år menneskeliv. Ud af en million mennesker dør mellem 1000-2000, der er smittet.

Thea Kølsen Fischer fortæller dog, at man ikke skal være for hurtig til at fastlå, at en epidemi har retning mod Danmark på trods af den store stigning af smittede inden for den seneste uge:

- Det er for tidligt at sige, om der er en epidemi på vej med kun en enkelt uges fordobling af antal af influenzatilfælde.

Influenza viser sig ofte ved symptomer som pludselig feber, muskelsmerter, hovedpine, ondt i halsen og i nogle tilfælde opkastning og diarré. Det varer som regel i to til syv dage.

Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scapix Samfund - 16. jan. 2018 - kl. 17:51 Dødelig australsk influenza spreder sig i Europa: Den er også i Danmark

Se også: Dødelig australsk influenza spreder sig til Europa

52 kommentarer
Vis kommentarer