Er der en journalist til stede?

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Nikolaj Sommer har skiftet fra journalistik til at være embedsmand og tilbage igen. Foto: Kristian Linnemann
Nikolaj Sommer har skiftet fra journalistik til at være embedsmand og tilbage igen. Foto: Kristian Linnemann

Engang var Bjarne Corydon finansminister. Nikolaj Sommer var hans spindoktor. Og de gjorde sig bemærkede i en artikel i fagbladet Journalisten fra 2014.

Corydon havde nemlig stillet krav til både DR og TV2 om kun at ville lade sig interviewe uredigeret i de store tv-stationers dokumentarudsendelser om salget af DONG-aktier.

Ingen af de pågældende redaktører ville dog afgive redigeringsretten til ministeren, som var ansvarlig for det omdiskuterede salg.

Nikolaj Sommer, der bar titlen som kommunikationschef i Finansministeriet, kunne ikke se problemet.

Han mente, at seerne var bedst tjent med, at ’vi giver svarene i den rigtige sammenhæng’, som han udtrykte det, da Journalisten bad om en kommentar.

Jeg får ondt i ørerne, når jeg hører sådan noget. For mig som for andre journalister er redigeringsretten hellig. Men der sker desværre ofte et skred, når journalister skifter ham og bliver embedsmænd.

Det interessante er, hvad der sker, når de skifter tilbage igen.

Nikolaj Sommer er nu nyhedsdirektør på Børsen. Ansat af Bjarne Corydon, som er chefredaktør og administrerende direktør samme sted.

Forleden stillede han mig et spørgsmål:

’Ekstra Bladet gør sig i forbindelse med diskussionen af offentlighedsloven til fortaler for, at jo større adgang, der er til at kigge politikere og embedsmænd over skuldrene, jo bedre - uden grænse. Ville din ledelse af Ekstra Bladet fungere bedre eller dårligere end i dag, hvis der var offentlig indsigt i alle dine mails og dokumenter - f.eks. skitser til omrokeringer eller nedskæringer på dine redaktioner eller planer for nye konkurrencerettede tiltag - eller har du som leder behov for et vist fortroligt rum', spurgte han.

Jeg svarede ved at stille et nyt spørgsmål: ’Nu bliver jeg for alvor bekymret for Børsens ledelse. Tror Nikolaj Sommer virkelig, at man kan sidestille folkevalgte politikere med private virksomheder? Det er jo dybt rystende for en mand i hans position. Er der en journalist til stede på Børsen, som kan bringe ham ud af hans vildfarelse?’

Det er netmediet MediaWatch, som har bedt os redaktører drille hinanden i deres årlige julestafet. Men selv om det er en leg, er der alvor bag diskussionen om offentlighedsloven.

Nikolaj Sommer siger, at det er for letkøbt, hvis medier kun tordner for mere åbenhed. Vi skal erkende, at det i sidste ende er i borgernes interesse, at der er en grænse for åbenheden, mener han.

Men det, Sommer kalder for letkøbt, er i virkeligheden en pligt. Tilmed en pligt, som enhver journalist og redaktør bør kende. Pligten til vedholdende at kæmpe for, at det er muligt at kigge magthaverne over skuldrene.

Det er jo det, der er vores opgave som journalister. Vi er sat i verden for at holde øje med, hvordan magten udøves. Der er nok af politikere og embedsmænd, der ønsker at få mørklagt forholdene i centraladministrationen. Læs blot bogen ’Mørkelygten’ af journalist Jesper Tynell om de metoder, der anvendes.

Det er ret simpelt. Jeg går ind for at tænde lys i Christiansborgs korridorer. Går Børsen ind for mørke?

124 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere