Et hav af danske og udenlandske medier har gengivet historien om danske Jens Haaning, der valgte at stikke 534.000 kroner i egen lomme i stedet for at bruge pengene, som museet Kunsten havde lånt ham, på det værk, pengene var tiltænkt.
Resultat: Kunstværket 'Take the money and run', der nu er illustreret på Kunsten af et blankt billede i ramme.
Museets direktør forventer at få pengene tilbage 16. januar, når udstillingen er slut, mens Jens Haaning har sagt, at han vil beholde pengene.
Et drama - og ikke mindst en god historie. Derfor kan det være svært at bebrejde nogen for at mistænke museet for at være en del af dette stunt. Alt den opmærksomhed - som I sidste ende kan ende med at være gratis, hvis pengene kommer retur.
Derfor har Ekstra Bladet spurgt museets direktør, Lasse Andersson, om netop det. Her er hans svar:
- Nej, jeg har sagt det før. Vores rolle er ikke at være med til at skabe kunsten. Jeg fik mails fra bekymrede ansatte, og jeg har prøvet af bevare hovedet koldt.
- Vi har fået et andet kunstværk, end vi havde spurgt efter. Jeg har talt med en advokat, der siger, at der ikke er noget, der taler for en politisag lige nu. Jens lever jo af at udfordre normer og traditionel tænkning, og det har han også gjort her, siger Lasse Andersson til Ekstra Bladet.
Hvad var dine ansatte bekymrede for?
- De ansatte var ærgerlige over, at de ikke havde fået det værk, der var aftalt. Folk var bekymrede for pengene. Flere sagde 'Hvad er det, han har gjort?'. Det fik mig til at tænke. Han har skabt et interessant værk. Det havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os.
Vil ikke udnytte situationen
I må have fået noget eksponering på denne historie?
- Vores tal viser, at vi havde 4,6 millioner interaktioner på historien i går. I morges var det tal 26 millioner. Men vores besøgshistorik på hjemmesiden er ikke stukket af, fordi vi ikke går ud og trykker på alle mulige marketingsknapper. Fordi vi ikke vil være en del af historien. Er det så naivt, kan man spørge? Måske. Men vi vil lade det gå sin gang, og vi svarer gerne på spørgsmål, når journalisterne ringer.
Men hvis Jens giver pengene tilbage 16. januar, så har I kun vundet på det, han har gjort. Kan du forstå, hvis nogen mistænker jeg for at være en del af her stunt?
- Vi har ikke været med til at skabe det her. Vi har en kontrakt, så vi forvalter de penge, vi får givet, på ordentlig vis. Det er vores advokat enig med os i. Vi synes, der er skabt et værk, som kan noget i sin egen ret - uagtet den opmærksomhed, det har fået, siger Lasse Andersson, der fortæller, at han har talt med Jens Haaning om situationen.
- Jeg ringede til Jens torsdag aften i sidste uge, og der talte vi sammen. Jeg sagde til ham, at mine kuratorer savnede det værk, vi havde aftalt. Han sagde, han ikke ville betale pengene tilbage. Men samtalen fik mig både til at smile og være bekymret. Det var en god samtale, siger direktøren.
Direktør: Jens var tilfreds med betaling
Ifølge Jens Haaning var det en utilfredshed med arbejdsforholdene og aflønningen fra Kunsten, der gjorde, at han valgte at beholde pengene selv i stedet for at overholde sin kontrakt.
Men den utilfredshed kan museumsdirektøren ikke genkende.
- Jens sagde, at det var fint at få 10.000 kroner. Desuden dækker vi udgifter op til 6000 euro. Vi har betalt for transport og materialer. Sidste år indgik Dansk Billedkunstneres Forbund og Organisationen Danske Museer en aftale om honorar til kunstnere, og alle vores kunstnere er honoreret efter den aftale, siger Lasse Andersson, som mener, at Kunsten er flittige til at betale danske kunstnere:
- I løbet af de seneste år har vi søgt penge hjem fra fonde, og vi har brugt i omegnen af fem millioner på at købe kunst til museet heraf af flere danske kunstnere. Som museum er vi der kun, fordi der er nogle kunstnere, der skaber virkelig god kunst. Vi har kontrakter med Jens både på det arbejde, han har lavet - og ikke har lavet - og på de penge, vi har stillet til rådighed for værket, og hvornår de skal være til rådighed for os.
Du får det til at lyde som om, at Jens Haaning har været glad og tilfreds hele vejen igennem. Han giver selv udtryk for det modsatte, og det lyder også til, at der har været flere episoder tidligere. Hvis der ikke var noget problem under denne aftale, hvad tror du så, der har drevet Jens til at lave det her stunt?
- Jeg er tiltrådt som direktør i 2020. Så jeg skal gå tilbage i historien og prøve at grave noget frem, hvis jeg skal svare på det spørgsmål, siger Lasse Andersson, der dermed ikke afviser, at der kan have været problemer mellem de to parter tidligere.
Museumsdirektøren siger desuden til Ekstra Bladet, at han ikke tror, at det har været Jens Haanings plan fra starten at beholde pengene. Han tror, det er en idé, kunstneren har fået i sin proces med at udvikle værket. En udlægning som stemmer overens med Jens Haanings egen udlægning.
I DR's P1 Morgen fortalte Jens Haaning, hvordan han begyndte at tvivle på sit værk og i stedet fik idéen til 'Take the money and run'.
- Hvorfor skal vi vise et værk, der handler om Danmark og Herning for 11 år siden, eller ét, der handler om Østrigs forhold til en bank for 14 år siden? Hvorfor laver jeg ikke et værk, der handler om min egen arbejdssituation?, sagde han i radioprogrammet.
