Er det skæbnen: Gift par var på samme billede 11 år før de mødte hinanden

Et ægtepar fandt ud af, at deres veje havde krydset hinanden 11 år før, de overhovedet havde mødt hinanden, fordi ægtemanden fandt et billede af sig selv på et af sin kones gamle billeder

Her sidder den kinesiske kvinde Xue foran statuen på Den Fjerde Maj Pladsen. I baggrunden kan man se en mand, som hun først mødte 11 år senere og blev gift med. (foto: Asia Wire/All Over Press)
Her sidder den kinesiske kvinde Xue foran statuen på Den Fjerde Maj Pladsen. I baggrunden kan man se en mand, som hun først mødte 11 år senere og blev gift med. (foto: Asia Wire/All Over Press)

Skæbnens veje er uransagelige. Sådan lyder et gammelt ordsprog. Og det bliver i den grad understreget i en usædvanlig historie fra Kina, hvor et ægtepar blev ekstremt overraskede over, at deres veje havde krydset hinanden allerede 11 år før, at de overhovedet havde mødt hinanden.

Den 35-årige Ye fandt nemlig sig selv på et af sin kones gamle feriebilleder taget i byen Quingdao i år 2000. Ye var taget med en tur-gruppe til havnebyen Quingdao i Kina, mens han nuværende kone Xue dengang i år 2000 besøgte byen sammen med sin mor.

Det skriver flere medier, heriblandt Daily Mail og den kinesiske avis Chengdu Business Daily.

Fandt billedet på svigermors kontor
Ægteparret har til den kinesiske avis Chengdu Business Daily fortalt, at ægtemanden Ye opdagede det helt utrolige billede, da han var i gang med at rydde op på sin svigermors kontor.

- Jeg sad og så på et gammelt foto, hvor min kone sad og poserede til et billede på Den Fjerde Maj Pladsen. Og så fik jeg øje på en mand, der stod lidt i baggrunden af billedet. Og da jeg så nærmede på billedet opdagede jeg til min store overraskelse, at manden var mig selv, fortæller Ye.

Da Ye kom tilbage til ægteparrets eget hjem, fandt han sine gamle feriebilleder frem taget den 28. juli år 2000, nøjagtigt samme dato som hans kones feriebillede var taget på.

(artiklen fortsætter under billedet)

Dette billede af ægtemanden Ye som 17-årig er taget på nøjagtigt samme tidspunkt, som det billede hans kone tog, hvor han selv stod i baggrunden. (Foto: Asia Wire/All Over Press)
Dette billede af ægtemanden Ye som 17-årig er taget på nøjagtigt samme tidspunkt, som det billede hans kone tog, hvor han selv stod i baggrunden. (Foto: Asia Wire/All Over Press)
 

Utroligt sammentræf
Og her fandt han et billede af sig selv som 17-årig, hvor han står foran den store statue på Den Fjerde Maj Pladsen. Ved skæbnens uransagelige veje, er der altså på den dato blevet taget et billede af hans kone, mens han selv står i baggrunden og får taget et billede af sig selv.  

Ægteparret var nærmest chokerede, da de så den unge Ye iført blå t-shirt og sorte bukser være til stede på begge billeder, mens han står i den samme postition.

Ægtemanden Ye beskriver det hele som et mirakel, der er skæbnebestemt. Han mener, at billedet er et tegn på, at han og hans kone skulle være sammen.

Ægteparret har også sendt billederne til deres venner og familie, hvor mange mener, at billederne er et bevis på, at de er skabt for hinanden.

Bryllupsbilleder i samme by
Ye mødte faktisk først sin kone rigtigt i 2011, da han vendte tilbage til sin barndomsby Chengdu, efter at han havde afsluttet en universitets-uddannelse i byen Suzhou. Parret blev gift et år efter, og som en lille krølle på halen tog de faktisk deres bryllupsbilleder i Quingdao, den by, hvor de tilfældigt eller ved skæbnens indgriben var havnet på det samme billede helt tilbage i år 2000.

Ægteparret har også tænkt sig at besøge den kinesiske havneby Quingdao igen, når deres tvillingedøtre er blevet lidt ældre.



 

1 af 2 Dette billede af ægtemanden Ye som 17-årig er taget på nøjagtigt samme tidspunkt, som det billede hans kone tog, hvor han selv stod i baggrunden. (Foto: Asia Wire/All Over Press)
2 af 2 Her sidder den kinesiske kvinde Xue foran statuen på Den Fjerde Maj Pladsen. I baggrunden kan man se en mand, som hun først mødte 11 år senere og blev gift med. (foto: Asia Wire/All Over Press)
64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere