Er dette juledamen? Bedstemor pakker 500 gaver ind til fattige

Fran Clark har brugt en time om dagen på at pakke gaver ind til folk i nød

Fran Clark bliver hyldet som den ægte julemand - eller dame. Foto: SWNS
Fran Clark bliver hyldet som den ægte julemand - eller dame. Foto: SWNS

80-årige Fran Clark er mere generøs end de fleste. På egen hånd har hun nemlig pakket intet mindre end 500 gaver ind til fattige.

Det skriver blandt andre Independent.

Den engelske kvinde fra Bristol startede på gaveindpakningen, da hun så et opslag for donationer i en kirke for fire år siden.

Dengang var hun en smule ensom, fordi hun var flyttet på plejehjem.

- Jeg plejede at bo over for min søn, så han og børnebørnene kunne komme og besøge mig hver dag. Men da jeg flyttede, kunne de ikke komme forbi lige så tit, siger Fran Clark.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses indholdet en af Fran Clarks mange pakker. Foto: SWNS
Her ses indholdet en af Fran Clarks mange pakker. Foto: SWNS

- Jeg følte mig lidt ensom i starten, men så så jeg reklamen for en skoæske-gavegivning i et kirkeblad og tænkte, at det var en god idé, siger hun.

- Jeg fik et lille rum, hvor jeg kunne pakke skoæskerne ind. Det har holdt mig beskæftiget, tilføjer hun.

Hver dag bruger hun en time på at pakke toiletsager som tandbørster, tandpasta og sæbe ind i æskerne, som kan doneres til fattige.

I æskerne kan der også være tøj eller spillekort, mens børn får pakker med legetøj, bøger, farveblyanter eller dukker.

Hun finder blandt andet æskerne i lokale genbrugsforretninger, og i alt koster en æske omkring 45 kroner at lave for hende.

Hun modtager dog også donationer, så hun kan holde initiativet i gang. Blandt andet modtager hun godt 15 æsker ugentligt af skobutikken Pavers.

- Fran kommer herind regelmæssigt og spreder glæde, fordi hun altid fortæller, at æskerne bliver brugt til et godt formål, siger William Jacob, der bestyrer butikken.

Gaverne doneres eksempelvis til hjemløse eller børneorganisationer i området.

Se også: Årets vilde julegave: Kun for de meget tørstige

Den 80-årige bedstemor har formået at pakke 500 gaver ind i årets løb. Foto: SWNS
Den 80-årige bedstemor har formået at pakke 500 gaver ind i årets løb. Foto: SWNS

18 kommentarer
Vis kommentarer