Er du også 'frisure-frustreret' under coronakrisen: Vis os dit horrible hår

Der er lige nu mange frisurer derude, der er klippet af uerfarne grundet coronakrisen

Lige nu er mange gået i krig med at ordne håret selv. Foto: Thomas Frey/dpa/Ritzau Scanpix
Lige nu er mange gået i krig med at ordne håret selv. Foto: Thomas Frey/dpa/Ritzau Scanpix

Har du selv eller en du kender fået sig en ny frisure under coronakrisen? Så må du meget gerne sende en kort video eller et billede og en kort beskrivelse til 1224@eb.dk

Flere i både ind- og udland kan lige nu ikke gå til frisøren, fordi coronakrisen har fået lukket ned for den slags nærkontakt.

Derfor er det også blevet mere udbredt at få gang i en god omgang hjemmeklipning eller farvning, når siderne bliver for lange eller udgroningerne for tydelige.

I Søren Brostrøms tilfælde gik hans klipning helt amok på nettet, efter han delte det på det sociale medie Twitter.

Her kan man se 'sundheds-generalen' med helt nyklippet hår, som han har klaret helt selv.

Til billedet skriver direktøren, at der er en helt særlig grund til, at han har valgt at dele et billede af håret.

'Har klippet mig selv med maskine, blevet skævt i nakken. Har dårlig samvittighed ift min frisør Alaa-Eddine, som har lukket forretning, men får bøvl m. skæve frisurer når han åbner igen. Så jeg har sendt ham MobilePay med det jeg plejer at betale ham', skriver han.

Billedet er gået godt og grundigt viralt i Danmark, men også i udlandet har man fået øjnene op for Søren Brostrøms frisure.

I Holland har The Telegraph bragt en artikel om danskerens hår. Her skriver de, at Brian Mikkelsen, der er direktør i Dansk Erhverv, også har kommenteret billedet og hylder det noble tiltag.

Og det er ikke kun Søren Brostrøm, der lige nu skal være kreativ, når det kommer til at klare håret.

Flere tager hjemmeklip til sig
Både herhjemme og i udlandet er folk begyndt at vise billeder af, hvordan de selv leger frisør for tiden.

Hos 29-årige Cecilie Bagt fra Struer blev det nødvendigt med en klipning til sin søn Xander, det skriver hun til Ekstra Bladet.

'Han sad stille rigtig længe, fordi han havde fået langt hår, så det tog jo ekstra tid at få det klippet. Han har normalt rigtig meget krudt i røven, men han formåede alligevel at sidde bomstille en times tid, mens jeg fik klippet', lyder det.

Cecilies søn fik sig en helt frisk klipning. Foto: Privat
Cecilies søn fik sig en helt frisk klipning. Foto: Privat
 

Cecilie synes i starten ikke, at frisuren var blevet helt god, men som man kan se på billederne, ligner det ikke, at Xander har et problem med sin hjemmeklip.

Cecilie Bagt havde også selv planlagt, at hun efter lang tid skulle klippes, men så kom corona.

'Det er ikke blevet farvet i fire år, og det er ikke blevet klippet i to år, så nu skulle der ske noget. Så lukkede hele Danmark selvfølgelig ned, og jeg må vente yderligere', skriver hun.

Nu går det lige lidt længere, inden Cecilie kommer til frisøren. Foto: Privat
Nu går det lige lidt længere, inden Cecilie kommer til frisøren. Foto: Privat

Også kendisserne giver den gas med frisuren i disse tider.

Sangeren P!nk har delt på sin Instagram-profil, at hendes datter på otte år har fået lov at klippe sin far Carey Hart med trimmeren. Det må man sige, er blevet en interessant frisure.

Vis dette opslag på Instagram

We’ve lost it. But we’re together! AT HOME

Et opslag delt af P!NK (@pink) den

Hun skriver til opslaget, at de har 'mistet den', men at de 'har det godt sammen' derhjemme.

Også skuespilleren Scott Evans har forsøgt sig med at klippe sig selv.

Det kom der også en sjov video ud af til hans mange følgere.

Har du selv eller en du kender fået sig en ny frisure under coronakrisen? Så må du meget gerne sende en kort video eller et billede og en kort beskrivelse til 1224@eb.dk