Erdogan truer igen: Vil 'smadre hovederne' på kurdere

Den tyrkiske præsident fremsatte fredag en markant trussel mod de kurdiske styrker, hvis ikke de forlader det nordlige Syrien i løbet af 120 timer

Forstå konflikten mellem Tyrkiet og kurderne på halvandet minut.

Tyrkiets præsident Erdogan advarede fredag de kurdiske styrker i det nordlige Syrien om, at de ville få 'smadret hovederne,' hvis ikke de har forladt området inden våbenhvilen mellem de to parter udløber.

Det skriver Reuters.

Ordene faldt i forbindelse med en tale, som præsidenten holdt i den tyrkiske provins Kayseri fredag.

Våbenhvilen mellem Tyrkiet og kurderne blev indgået torsdag, og skal efter planen vare i sammenlagt 120 timer.

Se også: USA og Tyrkiet indgår aftale om våbenhvile i Syrien

Tyrkiet indledte deres offensiv i de kurdisk kontrollerede områder 9. oktober, efter at amerikanerne havde trukket deres styrker ud af regionen.

Mike Pence tog torsdag til Tyrkiet for at overtale den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, til at indstille sin offensiv i Syrien.

614 kommentarer
Vis kommentarer