Erhvervsskoler vil lokke elever med længere uddannelser

En del unge vælger erhvervsskoler fra, fordi uddannelserne er for korte, mener direktør for erhvervsskolerne

Hvis man vil lokke flere unge til erhvervsskolerne, så må man give dem længere tid på uddannelsen.

Sådan lyder et af en række tiltag, som Danske Erhvervsskoler- og Gymnasiers direktør, Lars Kunov, foreslår for at gøre op med, at antallet af erhvervsskoleelever er faldet drastisk, siden erhvervsskolereformen blev indført i 2015.

- Vi bliver nødt til at se på, at vi har en hel del elever, som fravælger os, fordi de synes, at den tid, man har til at være ung og finde ud af, hvad man gerne vil, er for kort.

- Man får på gymnasieuddannelserne lidt mere tid til at finde ud af, hvad man gerne vil og til at være ung, siger direktøren.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at der i årene fra 2014 til 2017 er der 27 procent færre elever, der er startet på en erhvervsuddannelse. Det skriver Information.

Det er sket, selv om reformen af erhvervsskolerne i 2015 skulle få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

Der kan være en pointe i at give eleverne mere tid på uddannelsen, mener Erhvervsskolernes Elevorganisation.

- Da man lavede reformen, skar man ned på, hvor lang tid man har på grundforløb to. Vi kan se, at de unge i folkeskolen er bange for at vælge en erhvervsuddannelse, fordi de føler, at det fastlåser dem, fordi de skal ud på arbejdsmarkedet, når de er 15-17 år, siger formand Helene Glundholt.

Nyt udspil på vej
I midten af september har regeringen varslet et udspil, som skal få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

Erhvervsskoledirektøren peger på, at regeringen også bør få erhvervsskolernes praktiske tilgang ind i folkeskolen.

- Den måde, vi underviser og arbejder på, skal mere ind i folkeskolen. Der skal være et tættere samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskolerne, siger Lars Kunov.

Med erhvervsskolereformen blev der blandt andet indført et karakterkrav på 02 i dansk og matematik.

Det skulle løfte niveauet og få flere til at vælge erhvervsskolerne. Kravet vil Lars Kunov gerne beholde, selv om det kan have forhindret nogle unge i at komme ind.

Dog ser han gerne, at der gøres mere for at få de unge med, som ikke kan leve op til kravene i dag.

- En af forudsætningerne i reformen var, at de kunne blive opkvalificeret, så de kunne komme ind på erhvervsuddannelse senere hen. Men den opkvalificering har haltet og været en årsag til, at vi har mistet mange elever, siger han.

Helene Glundholt peger på, at den nye forberedende grunduddannelse (FGU), måske kan hjælpe. Uddannelsen skal hjælpe unge mellem 15 og 25, som har brug for opkvalificering for at komme i uddannelse.

- Men vi skal da helt sikkert arbejde noget mere for, at de unge bliver løftet, siger hun.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere