Erik Damgaard i vildt comeback: Nu går han efter Microsoft

It-millionæren har scoret kassen og har sammen med to partnere sat 60 millionær kroner ind på kontoen. Nu går han målrettet efter Microsofts kunder

Erik Damgaard har tidligere været gift med Anni Fønsby, men de to blev skilt 2012 (Foto: Mogens Flindt)
Erik Damgaard har tidligere været gift med Anni Fønsby, men de to blev skilt 2012 (Foto: Mogens Flindt)

Den tidligere reality-stjerne og it-millionær har kastet sig over et nyt projekt.

Det skriver Børsen.

Over for avisen fortæller den 57-årige erhversmand, at hans softwarevirksomhed har sikret 60 millioner kroner takket være MP pension. Og nu vender han tilbage til rødderne og satser på at udvikle en ny variant af et økonomisystem

Nøjagtig det han havde held med for mere en 15 år siden, da han og broderen solgte deres virksomhed, Damgaard Data, til Microsoft for et kæmpe beløb. Et salg, der gjorde dem begge milliardærer.

Efterfølgende gik stort set hele formuen gået tabt under finanskrisen på fejlslagne investeringer i blandt andet hoteller, byggegrunde og grøn energi.

Her flere år efter har Erik Damgaard netop udset sig Microsofts kunder, fordi IT-giganten har valgt ikke at køre videre med deres udbredte økonomisystem C5.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt
 

Og det ser Erik Damgaard som en god mulighed.

- Der findes masser af økonomisystemer fra Microsoft og alle mulige andre, men ingen har lavet noget ordentligt til skyen. Og jeg har haft en utrolig medvind, så der er et hul i markedet. Og i stedet for at vækste organisk eller bruge mine sidste sparepenge på at ekspandere, så fik jeg en snak med Omni Advice, som mente, at virksomheden var moden nok til at prøve på at rejse nogle penge, siger han til Børsen.

Udover sin næse for at udvikle og handle med økonomisystemer, så er Erik Damgaard også kendt for sit forhold til Anni Fønsby.

I 2009 blev han gift med den tidligere model, der også tidligere er blevet dømt for rufferi.

De to blev dog skilt i 2012, men inden da nåede de at deltage i tv-programmet 'Erik og Anni goes to Hollywood', der blev sendt på Kanal 4.

Også Erik Damgaard blev i første omgang sigtet for rufferi, men blev efter et grundlovsforhør løsladt. Siden da er han blevet gift med med sin udkårne, brasilianske Renata Nascente. Erik Damgaard boede også flere år i Brasilien, men for to år siden fortalte han til Ekstra Bladet, at han var flyttet tilbage til Danmark.

Foto: Kaspar Wenstrup/All Over Press
Foto: Kaspar Wenstrup/All Over Press
 

112 kommentarer
Vis kommentarer