Eriks ansatte blev knivdræbt: - Der er ingen udvikling

Forsorgshjemmet Saxenhøj blev i 2014 ramt af en tragedie, da beboer dræbte både en overlæge og en socialrådgiver

- Politiet og psykiatrien reagerer, når vi beder om det, fordi vi er dem, som vi er. Men sådan nogle effekter har det med at blegne og forsvinde over tid, fortæller forstanderen på Saxenhøj, Erik Søndergaard, om tiden efter dobbeltdrabet. Foto: Per Rasmussen
- Politiet og psykiatrien reagerer, når vi beder om det, fordi vi er dem, som vi er. Men sådan nogle effekter har det med at blegne og forsvinde over tid, fortæller forstanderen på Saxenhøj, Erik Søndergaard, om tiden efter dobbeltdrabet. Foto: Per Rasmussen
Følg Samfund

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

7. maj 2014 oplevede Erik Søndergaard, det værste, der kan ske for en forstander på et socialt bosted:

- Den dag er vores skillelinje. Men hvis vi ser på de gange, hvor vi efter drabene har bedt om politiet assistance til alvorlige konfliktsituationer, så er der ingen udvikling – hverken negativ eller positiv, forklarer forstanden på Saxenhøj til Ekstra Bladet.

Han glæder sig over, at der ikke har været så alvorlige personfarlige situationer mod personalet, som dem der udløste dobbeltdrabet på den 69-årige læge Flemming Møgelmose og den 40-årige socialrådgiver Jan Bundtofte Stryhn.

Her blev fem dræbt på jobbet - men våben flyder stadig rundt

Men det betyder ikke, at vold, trusler og våben er forsvundet fra hverdagen på forsorgshjemmet.

- Penge skal inddrives, hvilket giver konfliktsituationer og udløser sager, hvor man bruger et våben, der kan være alt fra en flaske til noget, som er værre.

- Vores målgruppe har også en generel manglende evne til at løse konfliktsituationer, som så nogle gange ender i vold.

Skizofren om Saxenhøj-drabene: Derfor stak jeg dem

- Hvor stort et problem er det, at der kommer beboere ind, som aldrig burde være kommet til jer?

- De situationer har vi også, men man skal jo huske, at i vores målgruppe på forsorgshjemmene har 40 procent af de hjemløse psykiatriske problemer af varierende grad. 70 procent af hele målgruppen er også misbrugere.

- Så hvis vi som forsorgshjem sagde, at vi hverken ville hjælpe folk med psykiatriske problemer eller et misbrug, mister vi vores berettigelse.

- Man skal også huske, at vi er et omsorgstilbud – ikke et behandlingstilbud. Så når mine beboere har brug for behandling for deres misbrug, må vi ikke drive det selv eller udføre behandlingen.

- Vi skal bruge det lokale misbrugscenter og indskrive beboerne der.

Socialborgmester efter drab: - Psykiatrien trænger ved Gud til mere

- I det store perspektiv er området underlagt nye krav om hele tiden at være mere effektiv, der giver kortere behandlingsforløb, hvor flere skal presses gennem systemet. I praksis bliver resultatet, at borgerne ikke er færdigbehandlede, når de udskrives, fortæller forstanderen på Saxenhøj. Foto: Per Rasmussen
- I det store perspektiv er området underlagt nye krav om hele tiden at være mere effektiv, der giver kortere behandlingsforløb, hvor flere skal presses gennem systemet. I praksis bliver resultatet, at borgerne ikke er færdigbehandlede, når de udskrives, fortæller forstanderen på Saxenhøj. Foto: Per Rasmussen

DAGENS LEDER: Den moderne dårekiste

- Er der i dag redskaber, som I savner?

- Ja, en øjeblikkelig adgang til en psykiater. Vores drabssag havde ikke meget med misbrug at gøre, men med psykiatri. Så hvis vi havde en direkte adgang til en psykiater, har vedkommende muligheden for at kunne vurdere folk og omgående indlægge dem eller tvinge dem til at bruge medicin.

- Psykiaterne har nogle redskaber, som vi ikke har.

- Hvad betyder det for jer, at I ikke har redskabet i dag?

- Det kan betyde, at når vi får et akut behov for en tvangsindlæggelse, går der for lang tid fra beslutning til handling, fordi vi ikke har direkte adgang til de folk, der kan hjælpe os.

Hvad bør politikerne gøre med psykiatrien?

Fagfolk om bosteder: Næste drab er politikernes ansvar

- Nu har vi set fem drab over en kort årrække. Har de været med til at flytte noget markant i måden, at de her problemer bliver løst på?

- Nej, det kan jeg ikke se. Selvfølgelig har vi fået en særlig bevågenhed efter drabene hos os. Og politiet og psykiatrien reagerer, når vi beder om det, fordi vi er dem, som vi er. Men sådan nogle effekter har det med at blegne og forsvinde over tid.

- I det store perspektiv er området underlagt nye krav om hele tiden at være mere effektiv, der giver kortere behandlingsforløb, hvor flere skal presses gennem systemet. I praksis bliver resultatet, at borgerne ikke er færdigbehandlede, når de udskrives. Det er så kommunerne, der skal tage fra. Eller distrikspsykiatrien.

Simons kone blev stukket ihjel på jobbet: - Det kan ske igen

- Der er jo tre parter, som skal geares til virkeligheden. Og balancen mellem dem er stadig ikke fundet. Kommunerne, som jeg repræsenterer, har heller ikke de tilbud, der skal til for at færdigbehandle sindslidende. Det har vi altså ikke.

- Det gælder også hos distriktspsykiatrien, der på samme måde mangler ressourcer til at gøre det her godt nok.

- Derfor er det også en god idé, at man nu taler om at lave et tilbud, der ligger mellem regionernes psykiatriske afdelinger og bosteder som vores.

- Det vil kunne hjælpe denne her lille gruppe af borgere, som vi allerede i dag kender og kan tegne en profil af.

- Vil den løsning kunne skabe nogle bedre forhold?

- Ja bestemt. Også fordi sådan et tilbud får de værktøjer fra psykiatrien, som vi i dag savner.

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+