Med 51,3 procent af stemmerne blev det et ja ved folkeafstemningen i dag, og dermed et ja til forfatningsændringer og mere magt til den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan.

Det erklærer premierminister Binali Yildirim på baggrund af en uofficiel optælling af stemmerne ved søndagens valg. Klokken 22.30 kunne den officielle valgmyndighed erklære samme: At forslaget om forfatningsændring fik sit ja fra folket.

Landet opposition har endnu ikke anerkendt resultatet, og de kræver i stedet en omtælling af en stor del af stemmerne.

Folkeafstemningen er afslutningen på en lang valgkamp, hvor præsidenten varmt har talt om at reformere systemet.

Med dagens ja til forfatningsændringerne vil Tyrkiet fra 2019 ikke længere have en premierminister, men i stedet en præsident og to eller tre vicepræsidenter. Det vil give Erdogan mere magt, da præsidenten både bliver statsoverhoved, leder af regeringen og mulig leder af et parti.

Med omlægningen af præsidentembedet vil Erdogans tidligere regeringsperioder ikke tælle, og han vil derfor kunne regere i Tyrkiet til 2029.

Et splittet Tyrkiet
- Tyrkiet har endnu engang vist sig at være et meget splittet land, hvad angår politik og tilslutningen til Erdogan og AKP, siger Sadi Tekelioglu, chefredaktør for det dansk tyrkiske medie Kurzey.dk

Ifølge Sadi Tekelioglu er fremtiden meget bestemt af, hvordan Erdogan vil bruge dagens ja.

- Erdogan har jo truet med at trække EU-ansøgningen tilbage, og dermed et opgør med EU, om han gør alvor af sine trusler eller ej, det får vi at se, siger Sadi Tekelioglu.

Høj stemmeprocent
Til valget i dag var der 55 millioner stemmeberettigede og stemmeprocenten var, ifølge tv-stationen Haberturk, helt oppe på 86 procent. Det er til sammenligning helt oppe ved siden af Danmarks generelt høje stemmeprocent.

Præsident Erdogan sætter i en tale søndag aften i Istanbul vælgertal bag "det uofficielle resultat", som han kalder det. Han siger, at 25 millioner har stemt ja til reformen, omkring 1,3 millioner flere end nejstemmerne. Det skriver Ritzau. Her opfordrer han videre alle til at respektere valget, især Tyrkiets allierede.

De tre største byer i Tyrkiet stemte dog nej, mens 60 procent af de danske tyrkere i dag stemte ja.

Erdogan har argumenteret for, at Tyrkiet har brug for en præsident, der kan være handlekraftig grundet truslen fra terror og militærkup. Og tilhængere peger på, at Erdogan kan skabe økonomisk vækst.

Kritikere derimod frygter, at dagens ja er et skridt i retningen af en diktator.

Opgør i oppositionen
Den tyrkiske oppositon mener, at søndagens folkeafstemning i Tyrkiet har været præget af flere former for valgsvindel. Og de to største partier i regeringen vil udfordre 37 procent af dagens stemmer, det skriver CNN.

- Mange ulovlige handlinger bliver begået til gavn for regeringen, siger Erdal Aksunger, der er næstformand i oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP) ifølge Ritzau.

Sadi Tekelioglu peger på, at det er enormt vigtigt, hvordan politikerne i de kommende dage forholder sig. Og at vi formentlig kommer til at se ændringer i oppositionen.

- Jeg kan forestille mig, at der kommer et opgør både hos socialdemokraterne og nationalisterne (MHP). Når man har tabt et valg, så er det meget muligt, at der ligger nogle krav om, at formanden i oppositionspartierne bliver skiftet, siger Sadi Tekelioglu til Ekstra Bladet.