Et år efter Putin stjal del af Ukraine: Kina skal redde Krim

For et år siden annekterede Præsident Putin Krim-halvøen og startede for alvor krisen i Ukraine. Ukraine-kender Philip Sviatchenko gør status efter det første år. Her spiller Kina en mulig hovedrolle

(Foto: AP)

For præcist et år siden den 16. marts 2014 gik borgerne på Krim-halvøen til stemmeurnerne for at tage stilling til, hvorvidt den Ukrainske halvø skulle vende ryggen til det blå-gule flag og tilslutte sig Putins farver.

Resultatet blev et rungende ja, da mere end 95 % af stemmerne faldt i russisk farvør.

Siden har en brutal krig mellem pro-russiske separatister på den ene side og den ukrainske hær på den anden side hærget den østlige del af Ukraine, mens Krim-halvøen har været forskånet for nævneværdige kamphandlinger.

Se også: Lidegaard frygter mange års frossen konflikt på Krim

Men selvom Krim har undgået de værste kamphandlinger det seneste år, har annekteringen langt fra været uden konsekvenser for indbyggerne.

- Friheden for borgerne i Krim er blevet noget indskrænket og ytringsfriheden i Krim har ikke fået det bedre efter Krim er blevet russisk.

- Du kan ikke bare stille dig op på torvet, vise det ukrainske flag og sige, hvad der passer dig. Så bliver du formentlig antastet af myndigheder, fortæller Ukraine-kender Philip Sviatchenko, der har et indgående kendskab til udviklingen i området og følger den tæt.

Se også: Merkel tøver med straf til Putin og Co.

Annekteringen har betydet, at mange borgere har forladt halvøen af frygt for de nye russiske magthavere.

- Minoriteter som de homoseksuelle og den oprindelige befolkning, tartarerne, har ikke fået det bedre under russerne, peger Philip Sviatchenko på.

Rusland gav Ukraine Krim
Krim-halvøen har siden 1954 været på ukrainske hænder, da den daværende partisekretær i Sovjetunionen skænkede halvøen til Ukraine, der på tidspunktet for overdragelsen var en del af det kommunistiske rige.

Da Ukraine fik sin selvstændighed tilbage i 1991 forblev halvøen ukrainsk med en vis selvstændighed.

Se også: Rusland gennemfører kæmpe militærøvelse

Ikke alle er utilfredse med Putins indtagelse af Krim (Foto: AP)

På grund af de tætte bånd til Rusland har en stor del af Krim-halvøens borgere været nært forbundet med Rusland, og det var netop dette argument præsident Putin brugte, da han ud fra den massive russiske flådebase i Sevastopol iværksatte annekteringen af Krim i begyndelsen af 2014 efter politisk urolighed ramte den ukrainske regering i Kiev.

Putin pralede med atom-våben
I Rusland er et års dagen for Krims overgang til Rusland langt fra gået ubemærket hen.

- På russisk stats-tv er annekteringen blevet gjort til et stort PR-nummer og der har netop været en mere end 2 timer lang dokumentar, hvor Putin har fortalt, hvordan han reddede Krim-halvøen og dens russiske indbyggere, fortæller Philip Sviatchenko.

I dokumentaren fortalte Putin blandt andet, hvordan han overvejede at bruge kernevåben i konflikten.

Efter annekteringen har den russiske administration gjort et stort nummer ud af, at gøre de tilbageværende borgere til russere ved at udstede russiske pas til dem.

Se også: Putin presset af vestlig propaganda-krig

Samtidig er enorme byggeprojekter startet op.

- Man er gået i gang med storstilede projekter for at forbinde Krim med Rusland. Blandt andet er man begyndt konstruktionen af en enorm bro for at skabe en fast forbindelse med Rusland og for knytte regionerne tættere sammen, siger Philip Sviatchenko.

Skadet turistindustri
Før konflikten var Krim et yndet ferieparadis blandt ukrainere og russere, men konflikten har skadet områdets hovederhverv betydeligt.

Uroen i regionen har afholdt mange turister fra at besøge landet i sommers og Philip Sviatchenko tvivler på, at udviklingen vil vende i år.

Putin og Kreml er naturligvis klar over dette.

Derfor har man fra russisk side kigget efter alternative muligheder at tjene penge på området på.

Før Krim-krisen var øen et velbesøgt ferieparadis i sommermånederne (Foto: AP)

Den russiske præsident Vladimir Putin og hans kollega fra Kirgisistan, Almasbek Atambajev. (Foto: AP) Politik - 16. mar. 2015 - kl. 12:04 Efter 11 døgns mystik: Nu har Putin vist sig

- Russerne har for nyligt gjort Krim til en særlig lukrativ zone for udenlandske investeringer. EU har nedlagt et forbud mod at investerer i området, hvilket har fået russerne til at kigge mod andre interesserede lande. Her virker Indien og Kina som åbenlyse muligheder, lyder analysen fra dansk-ukraineren.

Han forklarer, at intet tyder på, at Krim igen kommer på ukrainske hænder.

I mens fortsætter kampene i Ukraine.

81 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere