Et år med corona: Han var Danmarks 'patient 0'

Danmark registrerede første coronatilfælde 27. februar 2020. Voldsomt at være den første, fortæller patient 0

Mette Frederiksen siger: Ingen kan give nogen garantier i forholdt til, om vi kan holde tidsplanen for vaccinationerne

Lørdag er det præcis et år siden, at Danmark registrerede sit allerførste tilfælde af covid-19.

Det var TV2 News-redaktør Jakob Ramlyng, der blev det første tilfælde.

Beskeden fik han klokken to om natten fra sin læge 27. februar 2020.

Jakob Ramlyng, der var det første bekræftede coronatilfælde i Danmark, valgte at stille sig frem som
Jakob Ramlyng, der var det første bekræftede coronatilfælde i Danmark, valgte at stille sig frem som "patient 0" og fortælle om sit sygdomsforløb, selv om han vidste, at det ville medføre, at hele Danmark ville kende ham som "den første coronasmittede". Men han ville gerne give sin side af historien. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
 

Myndighederne havde ingen erfaringer med smittede borgere, og derfor blev en masse nye procedurer sat i gang.

Det meste var ubetrådt land, og det gjorde oplevelsen voldsom for Jakob Ramlyng og hans familie.

- Det var en ret rystende oplevelse at være den første i Danmark, fordi al snak jo var om corona på det tidspunkt og havde bygget sig mere og mere op, fortæller han i dag.

Frygter skræktal: Her skal vi kunne rejse igen

For Jakob Ramlyng var det tydeligt, at myndighederne ikke havde prøvet det før, og han fik derfor på egen krop at mærke, at de 'lagde skinner, mens de kørte,' som myndighederne selv havde udtrykt det.

- Jeg sad og snakkede med folk fra Styrelsen for Patientsikkerhed, læger og alle mulige forskellige folk, som skulle give mig råd, men i stedet ofte sagde: 'Det ved jeg ikke. Det kan vi ikke rigtig sige.'

- Det er jo ikke det, man er vant til at høre fra læger og fagfolk, siger han.

Vacciner mindsker smitterisikoen markant på plejehjem

På mange måder følte Ramlyng sig som forsøgskanin.

- Jeg havde følelsen af, at der var mange procedurer, der skulle opfindes. At der var nogle skuffeplaner, der skulle skrives til efter virkeligheden, og at jeg var case på, hvad virkeligheden var.

- Men det var helt naturligt, at sådan måtte det være på det tidspunkt, hvor man kendte så lidt til sygdommen, siger han.

Jakob Ramlyng havde været på skiferie med sin familie i Valmalenco i Norditalien, og efter hjemkomsten var hans kone blevet lidt syg.

Ramlyng havde kun meget lette symptomer og blev kun testet, fordi han var med sin kone på Roskilde Sygehus.

Derfor var det også til stor overraskelse for familien, at hans test viste sig at være positiv. Hverken hans kone eller børn blev testet positive.

Til daglig arbejder Jakob Ramlyng som redaktør på TV2 News. Han ved derfor om nogen, at medier er afhængige af, at kilder stiller op og fortæller deres historie.

Notat sår tvivl om antallet af corona-indlagte

Derfor valgte han at stå frem.

- Det var min egen beslutning at stille mig frem. Jeg havde allerede fortalt, at jeg havde været i Italien, og at jeg var blevet testet. Så snebolden var ved at rulle, siger han.

Samtlige medier kontaktede Jakob Ramlyng og hans kone i tiden efter den positive test. Og han sagde ja til en del, men takkede også nej flere gange.

- Jeg syntes, det gav mening at være en del af og beskrive, hvad det her var, og hvordan jeg opfattede det. Men det var også meget intenst, fortæller han.

I dag har Jakob Ramlyng ingen diagnosticerede senfølger. Han har dog oplevet at have svært ved at trække vejret i perioder. Men det er gået over igen.

Joachim B.: Mette F. er ikke usårlig