Et blink med lygten kan koste dig dyrt

Forsøger du at advare andre billister mod politiets fotovogne ved at blinke med det lange lys, kan det blive en dyr fornøjelse

Det kan koste 1000 kroner, hvis du forsøger at advare andre billister mod fartkontrol ved at blinke med det lange lys. (Foto: All Over Press).
Det kan koste 1000 kroner, hvis du forsøger at advare andre billister mod fartkontrol ved at blinke med det lange lys. (Foto: All Over Press).

Politiets voldsomme oprustning af fotovogne har fået mange billister til at erklære krig mod fartkontrollerne, men det kan koste dig dyrt, hvis du forsøger at advare andre billister ved at blinke med det lange lys. Det skriver DR Sjælland.

TV: Tusindvis af bilister går i krig mod øget fartkontrol

Politiet kvitterer nemlig med en bøde på 1000 kroner, hvis de tager dig på fersk gerning:

-Hvis det er medvirkende til, at folk sætter hastigheden ned, så er det selvfølgelig udmærket. Men det er bare ikke lovligt, og får derfor få en bøde, hvis man gør det, siger leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Erik Mather, til DR Sjælland.

Politiet har sat 75 nye fotovogne i aktion. (Foto: Mogens Flindt).
Politiet har sat 75 nye fotovogne i aktion. (Foto: Mogens Flindt).
 

Årsagen til den kontante afregning skal ikke findes i at du advarer dine medtrafikanter mod fartkontrollen. Bøden udskrives, fordi der er en risiko for at blænde de andre bilister ved pludselig at sætte langt lys på.

Blink med fjernlyset er således kun tilladt, hvis man skal advare andre trafikanter mod fare. Der findes dog andre måder, at orientere sig om politiets nye fotovogne på.

Så mange bilister skal politiet knalde i år

Der findes godt 20 Facebookgrupper med sammenlagt mere end 100.000 tilmeldte brugere, som advarer hinanden om ATK-vogne.

Advarselsgrupperne, der fungerer ved, at bilisterne løbende advarer hinanden, når de ser en fotovogn på vejene, har vokset sig stadig større de seneste år.

Bilister i oprør mod fotovogne

Det kan være med til at stikke en kæp i hjulet på Regeringens planer om at inddrive godt 600 millioner ekstra bødekroner i 2015 alene.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær