Der er opdaget et nyt tilfælde af coronavirus i millionbyen Heihe i Heilongjiang-provinsen, hvorfor de kinesiske myndigheder opfordrer alle til at blive hjemme, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Myndighederne er som følge af smittetilfældet påbegyndt smitteopsporing, og i samme ombæring bliver alle byens 1,6 millioner indbyggere testet.
Ifølge statslige medier er bus- og taxakørsel lukket ned, mens ingen køretøjer må forlade byen.
Infektionsraten i Kina er lav sammenlignet med andre lande, men landet har dog kæmpet med smitteudbrud i mindst 11 provinser.
På trods af smittetallene er relativt lave, tager Kina ingen chancer.
Og med de kinesiske myndigheders ønske om ingen smittede bliver tiltagene omfattende.
Myndighederne har allerede lukket ned for Lanzhou og Ejin. I Lanzhou bor der knap 3,8 millioner mennesker.
I alt er omkring seks millioner mennesker påvirket af nedlukninger, skriver Dagbladet.
--------- SPLIT ELEMENT ---------