Annonce:
Annonce:

Et fiske-mysterie: Fandt ingen tun i Subways tunsandwich

I USA hersker der tvivl om, hvorvidt tun rent faktisk er en af ingredienserne i Subways tunsandwicher. Subway selv benægter, at der skulle være hold i anklagen

En ny undersøgelse fandt intet tunkød i Subways tunsandwich. Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
En ny undersøgelse fandt intet tunkød i Subways tunsandwich. Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Er tun en del af opskriften, når en medarbejder hos Subway i USA laver en tunsandwich?

Det spørgsmål har stået hen i det uvisse, siden sandwich-giganten i januar blev sagsøgt for ikke at anvende tun i deres tunsandwicher.

Lørdag blev der så sået yderligere tvivl om, hvilken fisk man finder i Subways sandwicher. New York Times offentliggjorde nemlig en større laboratorieanalyse, de har fået foretaget.

Avisen har købt flere sandwicher fra tre forskellige restauranter i Los Angeles. Herefter har de fjernet tunkødet fra sandwichen, frosset det ned og sendt det afsted til laboratoriet.

Og laboratoriets svar var nedslående nyt for sandwich-kæden.

'Det var ikke muligt at måle dna fra tun i prøven, og derfor lykkedes det os ikke at identificere arten,' lyder det blandt andet.

To forklaringer
Ifølge laboratoriet var der to mulige forklaringer på prøvesvaret:

Annonce:

'Det ene er, at fiskekødet er så forarbejdet, at det, vi kunne hive ud, ikke kunne bruges til identifikation. Ellers fik vi noget (fiskekød, red.), og der var bare ikke tun i det'.

Et andet medie, Inside Edition, testede ligeledes Subways tunkød i februar. De fandt dog frem til, at der var tun i sandwicherne.

Eksperter i tun understreger også over for New York Times, at når tun er blevet tilberedt, kan dets protein blive brudt ned eller denatureret, hvilket gør det sværere at identificere.

Ifølge ekspert i fisk og skaldyrsfødevarer og formand for Catalina Offshore Products Dace Rudie, er det ikke sikkert, at det er Subway der står bag, hvis der er svindel med indholdet af kødet i deres tunsandwicher.

- Jeg tror ikke, at et sandwich-sted bevidst ville vildlede forbrugerne. De køber en dåse tun, hvorpå der står 'tun'. Hvis der er noget bedrageri i den her sag, er det sket på fabrikken, siger han.

Annonce:

Subway selv har været ude og benægte, at der skulle være nogen om sagen. Om der er hold i anklagerne mod sandwich-giganten eller ej må forbrugerne altså vente med at få svar på, når der falder en afgørelse i retssagen.

Subway har restauranter rundt omkring i hele verden. I Danmark findes der dog kun fire restauranter: to i Aalborg, en i Kolding og en i Vejle.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: