Annonce:
Annonce:

Et halvt ton døde fisk: Beboere i strid med kommunen

Beboerne omkring den privatejede Brådebæk Sø og Rudersdal Kommune er havnet i en strid, efter søen er blevet ramt af omfattende fiskedød

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Annonce:
Følg Samfund

Camilla Juhl Pørksen og hendes mand byttede for fem år siden en lejlighed på Vesterbro ud med en bolig ved Brådebæk Sø syd for Hørsholm, og det var i høj grad den idylliske sø, der var årsagen til familiens flytning.

- Vi faldt pladask for søen i baghaven - det er hele grunden til, at man bosætter sig i området, fortæller hun.

Men i sidste uge blev søen ramt af en omfattende fiskedød, der betød, at søen var samlingspunkt for beboerne af mere triste grunde end førhen.

- Vi har stået med børne-fiskenet og fanget døde fisk i søen, forklarer hun.

Beboerne fik nemlig ingen hjælp fra Rudersdal Kommune, da kommunen mener, beboerne har det fulde ansvar. Brådebæk Sø er nemlig privatejet, så det er beboerne omkring søen, der hver især ejer en del af søen.

 

Beboerne måtte selv stå for at tømme søen for de døde fisk Foto: Privatfoto
Beboerne måtte selv stå for at tømme søen for de døde fisk Foto: Privatfoto

Annonce:

Strid med kommunen
Det har skabt en konflikt mellem beboerne og Rudersdal Kommune.

Camilla Juhl Pørksen mener, at Rudersdal Kommune har en del af ansvaret, eftersom kommunen har godkendt to udledningsaftaler, der betyder, at Brådebæk Sø modtager overfladevand fra en 800 meter strækning af Helsingørmotorvejen og fra den sydlige del af DTU Science.

Disse udledningsaftaler, mener Camilla Juhl Pørksen, giver kommunen et medansvar.

- Rudersdal Kommune har for lang tid siden godkendt udledningsaftaler, der gør, at overfladevand bliver udledt direkte i søen. Det har over tid gjort Brådebæk Sø til en form for spildevandsbassin, og derfor har kommunen et medansvar, fortæller Camilla Juhl Pørksen.

Ifølge formanden for Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal Kommune, Court Møller, kan de døde fisk ikke skyldes den udledning, som kommunen har godkendt, og han holder derfor fast i, at ansvaret ligger hos beboerne.

Annonce:

- Det er i udgangspunktet beboerne, der har ansvaret, når det er en privat sø, fortæller han.

- Jeg ser ikke, at denne fiskedød har noget med de to udledninger at gøre, og det er ikke så unaturligt, at det her sker.

Court Møllers teori om, at udledningerne ikke har noget med fiskedøden at gøre, bygger på, at udledning af overfladevand ikke indeholder forurenende stoffer.

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
 

Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Statens Naturhistoriske Museum, har på beboernes opfordring været ude og besigtige søen, og han mener slet ikke, at Court Møllers forklaring udelukker muligheden for, at udledningen kan have forårsaget den omfattende fiskedød.

- Hvis fiskene var døde som følge af vejret, havde vi formentlig også set det flere andre steder. Det tyder derfor på, at der er sket noget ekstraordinært, og det kunne sagtens være udledningen, der har forårsaget, at fiskene er døde.

Annonce:

Han fortæller, at fiskene med al sandsynlighed er døde som følge af iltsvind forårsaget af en alge-opblomstring, hvor algerne er døde og har trukket ilten ud af vandet.

- Det kan sagtens være, at der ikke er udledt giftige stoffer, men derimod næringsstoffer, som har forårsaget en alge-opblomstring, forklarer han.

Henrik Carl understreger dog, at man heller ikke kan fastlægge, at det er udledningerne, der er årsagen, før der bliver lavet målinger på vandet.

Court Møller forklarer, at han har bestilt sådanne undersøgelser.

- Jeg har bedt om at få foretaget stikprøve-undersøgelser af vandet, der bliver udledt fra DTU Science, for at finde ud af, at det kun er overfladevand, der bliver udledt, fortæller han.

Udledningstilladelser fra 1950'erne
Camilla Pørksen er forundret over, at kommunen kan lave aftaler om at udlede vand i en privatejet sø, når de samtidig kan fralægge sig ansvaret, når noget som dette sker.

- Vi har jo ingen mulighed for at tjekke, hvad der bliver hældt ud i søen, fortæller hun.

Annonce:

Court Møller forstår godt Camilla Juhl Pørksen og de andre beboeres frustrationer.

- Hvis jeg havde en privat sø, ville jeg også hellere være fri for tilførslen af vand - selvom det er overfladevand, fortæller han.

Han forklarer også, at udledningsaftalerne blev lavet tilbage i 1950'erne, og at det aldrig ville ske i dag, at kommunen gav tilladelse til den slags.

- Jeg har også bedt om, at vi får undersøgt, om det er muligt at ophæve aftalerne om udledningen, forklarer Court Møller.

Hundrede kilo døde fisk
Onsdag blev de flere hundrede kilo døde fisk afhentet og kørt til forbrænding.

Beboerne fik bestilt en lastbil til at afhente 460 kilo døde fisk Foto: Privatfoto
Beboerne fik bestilt en lastbil til at afhente 460 kilo døde fisk Foto: Privatfoto
 

Det var beboerne ved Brådebæk Sø, der betalte for bortskaffelsen af fiskene, men Camilla Juhl Pørksen håber stadig, at Rudersdal Kommune tager en del af ansvaret.

- Der er stadig et stort arbejde i at få oprenset søen, før vi igen kan skabe en sø med liv, og der synes jeg, at kommunen skulle tage et medansvar, siger hun.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: