Et los i røven til praktik-snobberiet

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Her er Ekstra Bladets nye dream team. Syv praktikanter, der vil noget med deres journalistik. De fejrede det med en øl efter panikdag. Privatfoto
Her er Ekstra Bladets nye dream team. Syv praktikanter, der vil noget med deres journalistik. De fejrede det med en øl efter panikdag. Privatfoto

Hvis det var en mulighed, ville jeg give mig selv et los i røven med tilbagevirkende kraft.

Helt tilbage til jeg fik mit allerførste job som uddannet journalist i 1988 på Dagbladet i Roskilde. Losset i røven skulle have sendt mig ned at bo i Roskilde i stedet for i København, hvorfra jeg hver dag tog toget sammen med en ligesindet kollega.

Han og jeg kunne ikke drømme om at bo andre steder end i hovedstaden, og når lokalredaktøren begejstret tog imod os på redaktionen og fortalte, at der var kommet en ny butik nede i hovedgaden, gik vi ned på vores pladser med himmelvendte øjne og ringede til den pågældende butik i stiltiende enighed om, hvor latterligt det var, at vi skulle bruge vores tid på det.

Vi havde med andre ord et attitude-problem og kerede os mere om vores egne præferencer end om læsernes.

Forleden var jeg til panikdag på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det er dagen, hvor alle de praktiksøgende journaliststuderende skal matches med praktikstederne, og det er på mange måder et gedemarked. Ikke mindst fordi der ikke er pladser nok til alle dem, der søger, hvilket afstedkommer en vis frygt og bæven hos de studerende, hvis nærmeste fremtid står på spil.

Når båthornet lyder, styrter de studerende ned ad gangene, hvor vi fra medierne sidder og venter i hvert vores rum. Der bliver matchet på få minutter. Nogle får drømmen opfyldt, og andre bliver skuffede.

Det interessante er, hvad de skuffede gør. Accepterer de, at nu er der en ny situation, hvor det så ikke lige bliver morgenavisen med adresse i det københavnske centrum, der bliver rammen for deres læretid. Vender de skråen og tænker over, at de faktisk vil kunne få lige så meget faglighed ud af at få en plads på et dagblad i provinsen? Eller trænger de til et los i røven?

Noget kunne tyde på det sidste. Dagen efter panikdag kunne journalisten.dk berette, at 67 praktiksøgende manglede at skrive under på en kontrakt, men at 22 praktikpladser omvendt stadig manglede en praktikant. Flere praktiksteder ringede til praktikkoordinator Pia Færing og spurgte: 'Hvad sker der? Får vi snart nogle ansøgere?'

Jeg tror godt, jeg ved, hvad der sker. Nemlig det samme, som der skete for mig for 30 år siden, hvor jeg til en vis grad var mere optaget af at hænge ud med de fede venner end at tage en tjans ude af comfortzonen i nogle år med fokus på at lære noget.

For bare rolig, snobberiet bliver lige så stille pillet af en, når man første gang bliver konfronteret med borgmesteren på gågaden og spurgt, hvad man egentlig bilder sig ind med det, man skrev fra byrådsmødet. Man kommer i nærkontakt med sine læsere, høj som lav, og man lærer at stå op for sin journalistik.

Man lærer, at god journalistik spænder fra det helt almindelige hverdags-relaterede til det grundige, undersøgende arbejde. De kan det hele i provinsen. I 2012 fik Asbjørn With fra Nordjyske Medier Cavlingprisen for at have kulegravet Rebild Kommunes svigt i sager om sexmisbrug, tvangsfjernelser og hjælp til handikappede.

Bagklogskab er irriterende. Men jeg bliver nødt til at sige, at jeg i dag ikke ville bytte tiden i Roskilde for noget andet. Eller for den sags skyld min praktiktid, som fandt sted på Dagbladet i Ringsted og i Køge. Eller mit år på en lokal tv-station i Odense.

Jeg kunne tids nok komme til København. For mig var det godt at få nogle kilometer i benene andre steder, selvom jeg ikke selv var klar over det.

På panikdag gik vi en anelse hårdt til ansøgerne. Jeg ville være helt sikker på, at de ville noget med et praktikophold på Ekstra Bladet ud over at være tæt på det københavnske natteliv og vennerne. At de ville ud at stille spørgsmål på borgernes vegne og være der, hvor danskerne er.

Vi fik samlet et stærkt team, som Ekstra Bladets læsere med garanti får glæde af.

Til gengæld lover jeg at lægge mig i selen for at give dem en lige så god praktikuddannelse, som de ville kunne få i provinsen.

20 kommentarer
Vis kommentarer