Et mareridt: 38 døde hvalpe fundet på fly

Omkring 500 franske bulldogs er blevet fundet i lufthavnen i Toronto, Canada. 38 overlevede ikke turen

Det formodes at de fundne hvalpe er af racen fransk bulldog, der i Canada kan sælges for op til 4.000 canadiske dollars. Foto: Helle Arensbak / Ritzau Scanpix
Det formodes at de fundne hvalpe er af racen fransk bulldog, der i Canada kan sælges for op til 4.000 canadiske dollars. Foto: Helle Arensbak / Ritzau Scanpix

Canadiske myndigheder har startet en efterforskning, eftersom 38 lig blev fundet blandt omkring 500 franske bulldogs ombord på et fly i lufthavnen i Toronto, Canada.

De overlevende franske bulldogs - en hunderace, der er populær i Canada - var dehydrerede, svage og kastede op, oplyser den canadiske fødevarekontrol.

Det skriver The Guardian.

'Det var et mareridt', fortæller en hundefører om den 'rædsels-scene', der mødte ham, da han skulle hente en anden hund i området, hvor hvalpene blev fundet.

Franske bulldogs kan koste op til 4000 canadiske dollars som svarer til 19.500 danske kroner per hund.

Flere ejere af den populære hunderace tror, at dyrene avles i Canada.

'Men vi har ingen idé om, hvor mange dyr, der kommer ind i landet, hvor de ender, eller hvor de kommer fra', fortæller Scott Weese fra Universitetet i Guelph til det canadiske medie CBC, og henviser til potentialet for organiseret kriminalitet.

24 kommentarer
Vis kommentarer