Et stykke egetræ afslører Harald Blåtands femte vikingeborg

Arkæologer har fundet en træstump, der peger på, at Danmarks femte vikingeborg er fra Harald Blåtands tid

Arkivfoto: /ritzau/Peter H. Petersen
Arkivfoto: /ritzau/Peter H. Petersen
Følg Samfund

Siden den femte danske vikingeborg blev fundet ved Sydmotorvejen vest for Køge i 2014, har det store spørgsmål været, om den overhovedet var fra den danske vikingekonge Harald Blåtands levetid.

Nu har arkæologer efter alt at dømme fundet svaret i en træstump.

I sidste uge fandt arkæologerne nemlig et stykke egetræ, og dateringen peger kraftigt på, at borgen er fra dengang, Harald Blåtand samlede riget.

Det skriver Politiken tirsdag.

- Det er vores største gennembrud siden opdagelsen i 2014, siger Søren Sindbæk, der er professor i arkæologi ved Aarhus Universitet og en af forskerne på udgravningen af ringborgen ved Køge, til avisen.

Dateringen kalder han "the smoking gun" (den rygende pistol, red.), fordi den bekræfter, at det kolossale skanseværk med palisade og fire porte blev opført i slutningen af 900-tallet - akkurat ligesom de fire andre kendte ringborge fra vikingetiden.

Efter fundet af ringborgen i 2014 har mange ellers tvivlet på, at borgen var beslægtet med de berømte ringborge fra den store vikingekonges regeringstid.

- Mange har været kritiske og sagt, at den ikke hører til blandt de andre borge. Personligt har jeg hele tiden troet på, at den hørte til den samme gruppe, blandt andet på grund af geometrien.

- Vi kender simpelthen ikke andre anlæg med den her form. Det her er vigtigt for os, fordi det er endnu en ting i beviskassen, siger udgravningsleder Nanna Holm til Politiken.

Træstykket dukkede op, da arkæologerne netop var begyndt at grave i ådalen syd for borgen i sidste uge.

Ved hjælp af en stor database over egetræ fra Nordeuropa og ved at sammenligne med træ fra vikingeborgen Trelleborg kunne man konstatere, at træet havde vokset i det danske område og var fældet efter år 966.

Selv om borgen ser ud til at være opført i Harald Blåtands tid, er det endnu for tidligt at sætte to streger under, at han var selve bygherren. Det kan endnu ikke afvises, at borgen blev bygget af hans fjender.

- I teorien kunne den være bygget af hans søn Svend Tveskæg, men det virker usandsynligt, siger Søren Sindbæk til Politiken.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.