EU fordømmer beslutning om katedral

Den ikoniske katedral og museet Hagia Sophia i Istanbul bør ikke omdannes til moské, mener EU-lande

Hagia Sophia har siden 1934 været et museum og er på Unescos verdensarvsliste. Tyrkiets præsident vil nu gøre katedralen til en moské, men det opfordrer EU ham til at genoverveje. (Arkivfoto) Foto: Murad Sezer/Reuters
Hagia Sophia har siden 1934 været et museum og er på Unescos verdensarvsliste. Tyrkiets præsident vil nu gøre katedralen til en moské, men det opfordrer EU ham til at genoverveje. (Arkivfoto) Foto: Murad Sezer/Reuters
Følg Samfund

EU fordømmer beslutningen om, at katedralen Hagia Sophia i Istanbul i Tyrkiet skal omdannes fra museum til moské.

Den siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter et møde med EU-landenes udenrigsministre mandag.

EU-landene opfordrer Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, til at genoverveje beslutningen om at gøre katedralen til en moské.

- EU-landene fordømmer Tyrkiets beslutning om at gøre et så symbolsk monument som Hagia Sophia til en moské.

- Denne beslutning vil uundgåeligt skabe mistillid, fremme en fornyet splittelse mellem traditionelle samfund og underminere vores anstrengelser for at skabe dialog og samarbejde, siger Borrell.

Erdogan annoncerede beslutningen om at gøre Hagia Sophia til en moské, efter at en domstol annullerede katedralens status som museum.

Fredag 10. juli underskrev Erdogan et dekret, som skal gøre museet til en moské.

Hagia Sophia blev bygget for 1500 år siden som en ortodoks kristen katedral og blev omdannet til en moské efter den osmanniske erobring i 1453.

I 1934 blev det dog til et museum og er i dag på Unescos verdensarvsliste.

Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, mener, det er et tilbageslag for samarbejdet mellem EU og Tyrkiet, at Tyrkiet vil omdanne Hagia Sophia til en moské.

- Når jeg ser, hvad der sker med Hagia Sophia, er det et slag imod civilisationen, siger han.

EU-ministrene diskuterede på mandagens møde også andre problematikker relateret til Tyrkiet.

Det handler om Tyrkiets omstridte boringer efter olie og gas ud for Cyperns kyst, at landet overtræder FN's våbenembargo i Libyen, og at Tyrkiet ifølge EU ikke overholder en migrantaftale fra 2016.

EU vil se på om der eventuelt skal laves sanktioner mod Tyrkiet, hvis landet ikke stopper blandt andet den omstridte boring i det østlige Middelhav. Men dialog bør løse spændingerne, siger Borrell.

- Tyrkiet er et vigtigt land for EU, og forholdet skal udvikles. Men det skal foregå i respekt for europæiske værdier, principper og interesser, siger han.

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.