EU: Sådan fordeles flygtningene

66.000 flygtninge fra Grækenland og Italien flyttes til en række EU-lande. De øvrige 54.000 fordeles på et senere tidspunkt. Se fordelingen her

Flygtninge venter på at krydse grænsen mellem Serbien og Ungarn. (Foto: AP)
Flygtninge venter på at krydse grænsen mellem Serbien og Ungarn. (Foto: AP)

Et flertal af EU-landene blev tirsdag enige om en aftale, der skal fordele 120.000 flygtninge mellem medlemslandene.

I første omgang er foreløbig 66.000 flygtninge blevet fordelt, oplyser EU Kommissionen i en pressemeddelelse.

Ifølge aftalen skal de 66.000 flygtninge flyttes fra Grækenland (50.400) og Italien (15.600) til en række af de øvrige medlemslande.

Danmark står uden for aftalen, men pressemeddelelsen bekræfter, at vi tager 1000 flygtninge, selv om det ikke fremgår af fordelingen.

Se også: DF om EU-fordeling: Pistol-diplomati for fulde gardiner

Irland, som også har et retsforbehold, har indvilliget i at tage 4000 flygtninge. Schweiz og Norge har som Schengen-lande tilkendegivet, at de også er parat til at tage flygtninge.

Fordelingen sker ud fra fire parametre: Antal asylansøgere i landet, indbyggertal, ledighed og BNP.

Tyskland - EU's økonomiske lokomotiv - står til at modtage flest flygtninge. Ifølge aftalen skal Tyskland modtage 17.036 flygtninge, Frankrig 12.962 og Sverige 2397.

66.000 af de 120.000 flygtninge er dermed blevet fordelt. De øvrige 54.000 skulle være flyttet fra Ungarn, men den ungarske regering har valgt at stå uden for aftalen.

Derfor kan de 54.000 flygtninge i stedet på et senere tidspunkt blive flyttet fra Grækenland og Italien til de øvrige medlemslande.

Fordelingsaftalen skal ratificeres af regeringscheferne på et møde i Bruxelles onsdag, inden den er endeligt godkendt.

Flygtningekrisen skyldes, at titusinder af mennesker i øjeblikket søger mod Europa fra blandt andet Mellemøsten, Nordafrika og det øvrige Afrika.

Sådan fordeles flygtningene i EU (Kilde: EU):

  Italy Greece TOTAL
Austria 462 1491 1953
Belgium 579 1869 2448
Bulgaria 201 651 852
Croatia 134 434 568
Cyprus 35 112 147
Czech Republic 376 1215 1591
Estonia 47 152 199
Finland 304 982 1286
France 3064 9898 12962
Germany 4027 13009 17036
Hungary 306 988 1294
Latvia 66 215 281
Lithuania 98 318 416
Luxembourg 56 181 237
Malta 17 54 71
Netherlands 922 2978 3900
Poland 1201 3881 5082
Portugal 388 1254 1642
Romania 585 1890 2475
Slovakia 190 612 802
Slovenia 80 257 337
Spain 1986 6127 8113
Sweden 567 1830 2397
TOTAL 15600 50400 66000
158 kommentarer
Vis kommentarer