EU-vaccinekandidat viser tæt på 90 procents effektivitet

En coronavaccine fra Novavax, som EU er i forhandlinger med, viser høj effektivitet i fase 3-studie. Også mod den frygtede britiske mutation

Mette Frederiksen, Søren Brostrøm og Thomas Sendrowski forklarer betydningen af vaccineforsinkelsen.
Følg Samfund

En coronavaccine udviklet af den amerikanske medicinalvirksomhed Novavax har vist sig at være næsten 90 procent effektiv i fase 3-studie. Vaccinen har samtidig vist sig 85,6 procent effektiv mod den britiske coronavariant, B117, oplyser Novavax.

Det oplyser Novavax i en pressemeddelelse.

De nye resultater, der viser en effektivitet på 89,3 procent, er baseret på 15.000 forsøgspersoner i Storbritannien. De forventes nu at danne grundlag for Novavax' ansøgning om betinget godkendelse i Storbritannien og EU.

Når man måler effektiviteten, sker det ved kliniske forsøg, hvor cirka halvdelen af forsøgspersonerne får midlet, mens den anden halvdel - kontrolgruppen - får placebo som for eksempel saltvand.

Sammenlignet med kontrolgruppen er der blandt de vaccinerede 89,3 procent færre tilfælde af coronavirus.

Den amerikanske Novavax-coronavaccine viser effektivitet på næsten 90 procent, men 60 procents effektivitet ved sydafrikansk variant. (Arkivfoto.) Foto: Dado Ruvic/Reuters
Den amerikanske Novavax-coronavaccine viser effektivitet på næsten 90 procent, men 60 procents effektivitet ved sydafrikansk variant. (Arkivfoto.) Foto: Dado Ruvic/Reuters
 

Måske åbner skolen for de yngste før 28. februar

Barejer frygter for fremtiden: - Det er hårdt

 

På vej til Danmark
Resultaterne er interessante for Danmark, da EU er i de afsluttende forhandlinger om et forhåndskøb af coronavaccinen fra Novavax.

Det kan potentielt omfatte 200 millioner vaccinedoser til EU, hvor Danmark kan få en bid af kagen.

Til gengæld ser den ud til at have sværere ved at stoppe den sydafrikanske variant, der også er set tilfælde af i Danmark.

Her viser foreløbige resultater fra forsøg i Sydafrika en effektivitet på 60 procent.

Men det skal vi ikke lægge for meget i, lyder det fra Amesh Adalja. Han er forsker i infektionssygdomme på Johns Hopkins Center for Sundhedssikkerhed.

- Vi er blevet forkælet, fordi vi har set Moderna og Pfizers effektivitet. Jeg ved, at nogle vil blive foruroliget, men 60 procent effektivitet mod en ny variant er acceptabelt, siger Amesh Adalja.

Jeppe Kofod: Usolidarisk at rejse ud

Joachim B: Mettes dyre pressemøde

95 procent
Vaccinerne fra Moderna og Pfizer/BioNTech har begge vist en effektivitet omkring 95 procent. Der er ikke foretaget studier, hvor vaccinernes effektivitet er målt op imod hinanden, og derfor er det ikke muligt direkte at sammenligne effektiviteten.

Begge er godkendt til brug i EU og benyttes i Danmark til at vaccinere.

Fredag forventes Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) at anbefale en godkendelse af endnu en vaccine i EU. Det drejer sig om AstraZenecas vaccine.

Ud over de to godkendte vacciner og AstraZenecas har EU og Danmark forhåndsaftaler med yderligere tre virksomheder, der producerer mulige coronavacciner.

Novavax-vaccinen er støttet finansielt af USA's regering, der har forhåndskøbt 100 millioner doser.

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind