De europæiske ledere holder i disse dage vejret, mens den spanske regering i Madrid og præsidenten for lokalstyret i Catalonien, Carles Puigdemont, kæmper en nervepirrende kamp om, hvorvidt regionen Catalonien løsriver sig fra resten af Spanien eller ej.
Catalanernes beslutning kan nemlig inspirere separatister i en række andre europæiske lande til at kræve uafhængighed.
- Hvis Catalonien definitivt bryder med Spanien er det ligesom at åbne Pandoras æske. For så står ti andre regioner spredt udover hele Europa klar til at kræve det samme. Catalanernes ønske kan starte en domino-effekt, og det vil de europæiske ledere for alt i verden forhindre, forklarer Uffe Østergaard, historiker og professor emeritus ved Copenhagen Buisness School.
Høgni slås for uafhængighed af Danmark: - Vi er ikke nationalister
Han nævner i flæng Flandern i Belgien, Skotland i Storbritannien, Lombardiet og Venedig i Italien Bretagne i Frankrig og regioner i Ungarn og Ukraine, hvor der også er stærke lokalpatriotiske kræfter, der kæmper for selvstændighed.
Grænser flyttes med krig
Op gennem den europæisk historie er der utallige eksempler på, at flytningen af grænser langt fra sket i ro og mag. I de fleste tilfælde er de blevet flyttet som konsekvens af voldsomme krige med tabet af millioner af menneskeliv som den tragiske konsekvens.
- Cataloniens forsøg på at bryde ud af Spanien kan på mange måder ses som et tegn på, at de har en stor tiltro til EU. Normalt skal der krige til at flytte grænser, men i dag ser det ud til, at man kan bryde ud af de vesteuropæiske nationalstater uden krig, siger professor emeritus Uffe Østergaard og tilføjer:
- Selvom der lige nu er flere regioner i Europa, der ønsker sig selvstændighed skal vi huske på, at selvstændighed langt fra altid er lig med succes. Hver gang man får en ny nationalstat, opstår der et nyt mindretal. Det er ikke nogen nem proces. Ofte er det endt i krig og etnisk udrensning, så det er ikke ufarligt at erklære sig selvstændig, lyder det fra Uffe Østergaard.
Tirsdag aften stod Carles Puigdemont på talerstolen i parlamentet i Barcelona og krævede Cataloniens uafhængighed. Samtidig sendte han dog en opfordring til den spanske regering om at indgå i en dialog om regionens ønske.
Dermed er situationen stadig uafklaret, da Puigdemont hverken nævnte et tidspunkt for, hvornår uafhængigheden skulle træde i kraft, eller hvad der konkret ligger i kravet.
Det har fået lederen af den spanske regering Mariano Rajoy at afkræve Carles Puigdemont et klart svar. En ordrer, der langt fra skal ses som en venlig forespørgsel.
Truer med vold
For i det sekund Catalonien formelt stiller et konkret krav om uafhængighed til den spanske regeringen, får den spanske regering ifølge landets grundlov mulighed for at tage magt i brug. Det kan blandt andet ske ved at opløse det lokale parlament.
- Derfor bliver situationen i Spanien ekstra interessant, fordi regeringen truer med at anvende magt. Vil EU beskytte catalanerne, hvis centralregeringen vælger at benytte vold eller vil Spanien takle en endelig uafhængighedserklæring anderledes? Resultatet i Spanien kan på mange måder afgørende for Europas fremtid, lyder analysen fra Uffe Østergaard.
Det er ikke kun udenfor Danmarks grænser, at ønsket om selvstændighed er stort. Kræfter på både Færøerne og Grønland kæmper også for at blive selvstændige nationer.
I 2018 skal Færøerne stemme om en ny forfatning, der gør en afstemning om uafhængighed mulig, mens Grønland i selvstyre loven fra 2009 fik mulighed for at arbejde sig hen i mod løsrivelse fra Danmark.
