Annonce:
Annonce:

Europa koger: Det bliver kun værre

De høje temperaturer i Europa fører til brændende skove og udtørrede floder. Ifølge professor bliver det kun værre

Annonce:
Følg Samfund

Hvis man synes, at sommervejret i Danmark de sidste par dage har været varmt, så er det intet i forhold til de temperaturer, som der opleves i resten af Europa.

Varmen hærger nemlig på tværs af Europa.

Flere europæiske byer sætter varmerekorder. Eksempelvis slog briterne for nyligt deres hidtidige varmerekord, da temperaturen nåede op på hele 40,3 grader.

- Det er helt klart ikke normalt, men man kan måske kalde det den nye normal, sådan lyder den kontante melding fra professor og institutleder for klima, miljø, energi og landbrugssektor, Jørgen Eivind Olesen.

Udviklingen i de høje temperaturer skyldes udledningen af CO2 og klimagasser. Foto: Shutterstock
Udviklingen i de høje temperaturer skyldes udledningen af CO2 og klimagasser. Foto: Shutterstock
 

Det bliver værre
Ifølge Jørgen Eivind Olesen må vi fremadrettet forvente, at det bliver værre.

Vi kommer nemlig til at se højere temperaturer og tørke i Europa, og det gælder også på verdensplan.

Annonce:

Tørken og de høje temperaturer truer blandt andet verdens vand- og fødevareforsyninger.

- Det har meget store konsekvenser for fødevarepriser, og i fremtiden vil temperaturerne blive højere, og det vil blive meget mere alvorligt. Samtidig vil vi se meget større udsving fra år til år, siger Jørgen Eivind Olesen og fortsætter:

- Vejret, som vi i år har i EU, er en god illustration på den udvikling. Nu mærker vi det bare, fordi det sker hos selv.

Skovbrande og udtørrede floder
Årets hedebølgerne skaber problemer for flere lande, hvor der kæmpes med utallige skovbrande, som for eksempel i Spanien, som ikke har haft så mange skovbrande i 30 år.

Og naturbrande er et problem i et bredt bælte fra Portugal hen over Frankrig og over til Grækenland.

Samtidig fører de høje temperaturer til udtørrede floder, som blandt andet har udtørret floden Po i Italien, og næsten udtørret Rhinen i Holland.

Annonce:

- Floderne i Europa tørrer ud i voldsom grad. Samtidig bruger vi floder til transport, energi og meget andet, som derfor bliver truet af vejret, siger Jørgen Eivind Olesen.

Jørgen ser derudover også problematikker i kraftværker, som også er afhængig af at køle deres reaktorer.

Udledning af klimagasser
Jørgen Eivind Olesen fortæller, at udviklingen, som vi ser, skyldes udledningen af CO2 og klimagasser, som medfører, at de her vejrfænomener bliver mere hyppige.

- Perioder med høje temperaturer fører til høj fordampning, og så tørrer marker og planter ud. Planterne kan derfor ikke fordampe mere, derfor laves der ikke så mange skyer, og skyer lukker af for solen og køler, siger Jørgen Eivind Olesen.

Der sker derfor en selvforstærkende effekt, hvor det ender med at blive enormt tørt og varmt.

Menneskelig sundhed
De høje temperaturer og tørke afspejler sig ifølge Jørgen Eivind Olesen også i den menneskelige sundhed.

Annonce:

Han fortæller, at varmen kan betyde flere dødsfald, især blandt ældre og fattige mennesker.

- Det vil ramme de fattige hårdest, fordi de ikke har midlerne til at tage vare på sig selv. Det afhænger derfor i høj grad om, hvor tilpassede og parate vi er til, at temperaturerne vil stige endnu mere i fremtiden.

Advarsel: Jyske vindmøller kan give tørke på Sjælland

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: