På onsdag skriver europæerne forhåbentlig rumhistorie. Der vil et europæisk rumfartøj nemlig lande på Mars for første gang nogensinde.

Søndag skilte landingsfartøjet sig fra moderskibet. Om tre dage skulle 'Schiaparelli', som den hedder, gerne lande.

Det er ESA, Det Europæiske Rumagentur, som står bag landingen i missionen, der går under navnet ExoMars.

Landingen er kun en test
Astrofysiker fra Niels Bohr Instituttets 'Mars Gruppen' på Københavns Universitet, Morten Bo Madsen, forklarer, at man gerne vil finde ud af, om der er liv andre steder end på Jorden. Det er dog ikke, hvad missionen er med onsdagens landing.

- ESA vil gerne teste, om man kan lande på Mars med deres teknologi. Det er ikke formålet at finde liv på onsdag. Jeg tror, det er nødvendigt at hente prøver til jorden, før vi kan få et positivt svar. Og det er ikke det, som denne landing skal, fortæller han.

Liv på Mars
Rumfartøjet har været undervejs i syv måneder. Missionen består af en kredsløbssonde, Trace Gas Orbiter, som medbringer det lille landingsfartøj, Schiaparelli'. Kredsløbssonden skal gå i kredsløb, hvor den vil bevæge sig rundt i de næste mange år og undersøge atmosfæren. Den skal blandt andet hjælpe med at finde ud af, om der findes metan i atmosfæren. Der er måske en mulighed for, at metanen kan stamme fra liv på Mars.

- Vi vil jo gerne finde ud af, om der er eller har været liv på Mars. Det vil vi, for at finde ud af, hvor vi kommer fra. Alt, hvad vi ved om Mars, tyder på, at planeten har udviklet sig på samme måde, som jorden har. Vi vil se, om det, der er sket på jorden, så er et mirakel, eller om det sker som en almindelig del af udviklingen, hver gang en planet udvikler sig, som Jorden har gjort, fortæller Morten Bo Madsen.

Både amerikanerne og russerne har landet på den endnu ikke menneskeberørte planet, og Obama har udtalt, at det klare mål er at sende mennesker til Mars inden 2030'erne.

Menneskeheden kan blive udslettet

I følge Morten Bo Madsen kan det også være vigtigt for menneskehedens overlevelse at sende mennesker til Mars.

- Vi ved, at jorden før er blevet udsat for meget alvorlige hændelser. For 65 millioner år siden ramte en meteor, der udryddede det meste af alt dyreliv på jorden. Det er det, der har givet os pattedyr en chance, for dengang var det dinosaurerne, der regerede.

- Og det kan ske igen. Så hvis vi skal være sikre på at menneskerne kan overleve, skal vi have en lille population et andet sted end på Jorden, som så vil kunne kolonisere Jorden igen.

ExoMars missionen består ikke kun af landingen på onsdag.

I 2020 vil man sende endnu et fartøj af sted, som skal undersøge salte i overfladen, det lokale strålingsmiljø og muligheden for at mikrober vil kunne leve i Mars-jorden, men landingsfartøjet medbringer også en lille seks-hjulet robot, som medbringer boreudstyr, der vil kunne lave en boring op til to meter ned i undergrunden.