Europæisk land får nyt navn

En lang strid mellem Makedonien og Grækenland nærmer sig sin ende, efter at Makedonien har godkendt nyt navn

Makedoniens flag. Foto: Colourbox
Makedoniens flag. Foto: Colourbox

Makedoniens parlament har fredag stemt for, at landet skifter navn til Republikken Nordmakedonien.

I alt 81 parlamentsmedlemmer stemte for den lovændring, der baner vej for navneskiftet. Dermed fik forslaget det nødvendige flertal på to tredjedele af parlamentets 120 medlemmer.

Navneskiftet betyder samtidig, at en årtier lang konflikt med Grækenland er tættere på at nå sin ende.

Se også: Vælgere i mærkværdig afstemning: Skal landet skifte navn?

Grækenland har siden 1991 modsat sig, at den tidligere jugoslaviske republik kunne kalde sig Makedonien. Årsagen er, at der findes en græsk provins af samme navn.

Navneskiftet træder ikke officielt i kraft, før det bliver godkendt i det græske parlament. Men det anses for at være en formalitet.

Når Makedonien endeligt skifter navn, har Grækenland lovet at ophæve sit veto over for et makedonsk medlemskab af den internationale organisation Nato samt det europæiske EU-samarbejde.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen