Europæisk land vil ændre navn

Tjekkiet vil ændre sit engelske navn fra 'Czech Republic' til 'Czechia'

En lokal kvinde nyder den smukke udsigt udover Prag og floden Moldau. Snart skal hun til at kalde sit land for 'Czechia' i stedet for 'Czech Republic', når hun taler engelsk. (Foto: Colourbox)
En lokal kvinde nyder den smukke udsigt udover Prag og floden Moldau. Snart skal hun til at kalde sit land for 'Czechia' i stedet for 'Czech Republic', når hun taler engelsk. (Foto: Colourbox)

Politiske spidser adopterede tordag aften 'Czechia' som det nye engelske navn for Tjekkiet i stedet for 'Czech Republic', skriver Guardian.

Landets præsident, premierminister, formand for parlamentet, udenrigs- og forsvarsministeren står bag beslutningen, der skal gøre det lettere for virksomheder og sportsfolk at bruge landets navn på produkter og sportstøj, og håbet er, at Tjekkiet have 'Czechia' på trøjerne under sommerens OL i Brasilien.

Det tætteste vi kommer på et dansk pendant til den historie, må være da Århus tog den engelsksprogede verden storm ved at ændre sit navn til Aarhus.

Inden 'Czechia' kan tages i ed som den officielle forkortelse, skal spidserne lige have opbakning fra parlamentet hvorefter navnet vil blive sendt ind til FN.

- Vi anbefaler at bruge et navn med kun ét ord i udenlandske sprog i situationer, hvor det ikke er nødvendigt at bruge landets formelle navn: ved sportsbegivenheder, i forhold til marketing og så videre, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra blandt andet præsidenten og premierministeren.

Tjekkiet blev et selvstændigt land, da Tjekkoslovakiet i 1993 blev delt i to. Men indtil nu har der ikke været et standardiseret enkelt ord, som kan bruges om landet på engelsk. Modsat eksempelvis 'France' - Frankrig - der er den korte udgave af 'the French Republic', skriver Ritzau.

Tilhængere af 'Czechia' siger, at ordet kan spores tilbage til det 19. århundrede og blev godkendt som et enkelt-ord navn for landet af Tjekkiets svar på Geodatastyrelsen (Kort- og Matrikelstyrelsen) efter opdelingen af Tjekkoslovakiet.

Modstandere mener til gengæld, at 'Czechia' minder for meget om 'Chechnya', som betyder Tjetjenien.

121 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere