Islamisk Stat er stærkt tilstede på de sociale medier, og de bruger tilstedeværelsen til at sprede propaganda og rekruttere nye medlemmer til terrornetværket.
Lørdag aften forsøgte IS-sympatisører at skabe frygt, ved at poste billeder online af Koran-vers der relaterer til jihad, forskellige steder i Europa, USA og Canada, skriver australske ABC.
Men i stedet for at sprede frygt ved at vise, at IS er tilstede mange steder udenfor Syrien, gav det bagslag for terrorgruppen.
Den engelske journalist og blogger, Elliot Higgins, opfordrede nemlig sine mange følgere til at hjælpe med at lokalisere terrorstøtterne.
Artiklen forstætter under billederne
Artiklen forstætter under billederne
Og ved fælles hjælp lokaliserede de fire billeder til Tyskland, Paris, London og Holland.
Elliot Higgins opfordrede efterfølgende sine følgere til at kontakte deres lokale politi og gøre dem opmærksom på deres opdagelser.
Og politiet har allerede reageret på henvendelserne.
- Vi tager det her meget alvorligt, siger talsmanden for politiet i det nordlige Holland, Leon Veldt, til Telegraaf.
- Vores eksperter er i gang med at undersøge det. Men vi ved ikke, om det er en teenager, der tweeter fra loftet i sine forældres hus, eller om det rent faktisk er noget alvorligt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.