Annonce:
Annonce:

Europarådet ønsker mere normaliseret forhold til Putin

Jagland: Internationale forbindelser skal vel ikke lide skade i al fremtid på grund af Krim-annekteringen.

Annonce:
Følg Samfund

Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, mener, at det er på tide at gå efter et mere normaliseret forhold til Rusland.

- De, som er mod Rusland, bruger enhver anledning til at presse Rusland op i et hjørne, uden at se på følgerne. Rusland er i en situation, hvor det må slå tilbage. Det gør det vanskeligt at finde løsninger, siger Jagland, som onsdag mødtes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Moskva.

De diskuterede en eskalerende krise i forholdet mellem Rusland og Europarådet.

Krisen opstod, da Europarådets parlamentarikerforsamling i 2014 bestemte sig for at fratage russerne stemmeretten i forsamlingen. Det skete som en reaktion på Ruslands annektering af Krim-halvøen i Ukraine.

Sidste år svarede Rusland igen ved at indefryse pengebidrag til Europarådet.

Den stadig krise har skabt frygt for, at Rusland helt vil forlade Europarådet.

Annonce:

-Der er vel ingen, som ser for sig, at alle internationale forbindelser lide skade i al fremtid på grund af dette, siger Jagland til det norske nyhedsbureau NTB.

– Før eller siden må man se at komme tilbage til en mere normal tilstand, siger han.

Tyskland og Frankrig har tidligere sagt at de vil se, om de kan hjælpe med at løse konflikten med Rusland.

Danske politikere i Europarådet har tidligere advaret om, at Rusland kan ende med at forlade Europarådet som følge af striden om den russiske annektering af Krim.

47 europæiske lande er medlemmer af Europarådet, heriblandt Tyrkiet

I 1950 vedtog de daværende medlemslande Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der skal sikre alle borgere i medlemslandene mod, at deres menneskerettigheder bliver krænket.

Alle borgere i Europarådets medlemslande kan klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har hovedsæde i Strasbourg og hører under Europarådet.

/ritzau/NTB

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: