Europol: 3D-printede våben udgør en trussel i Europa

3D-printede våben udgør 'en nuværende og fremtidig trussel' i Europa. Det vurderer den europæiske politimyndighed, Europol

En 3D-printer er i stand til at printe våben, der ligner dem på billedet. Det udgør en trussel i Europa, vurderer Europol. Arkivfoto: Patrick Pleul, Ritzau Scanpix
En 3D-printer er i stand til at printe våben, der ligner dem på billedet. Det udgør en trussel i Europa, vurderer Europol. Arkivfoto: Patrick Pleul, Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan 3D-printes. Men det kan pludselig blive en meget farlig affære.

For nogle har sat sig ned og fundet ud af, hvordan man designer og 3D-printer skydevåben. Det udgør en reel trussel i Europa, lyder vurderingen fra den europæiske politimyndighed, Europol.

- Truslen fra 3D-printede våben er på vores radar i Europol, da der har været et stigende antal af sådanne våben, der er blevet beslaglagt i efterforsknings-regi rundt om i Europa gennem de senere år.

- Udfordringen kan kun blive adresseret ved at kombinere ekspertise, ressourcer og viden, lyder det fra Martin van der Meij, der er leder af Europols Analysis Project Weapons and Explosives.

Konference italesætter problemet
Grundet den stigende trussel fra 3D-printede våben er der i løbet af ugen blevet afholdt en konference i Haag i Holland, som er organiseret af Europol og hollandsk politi.

Her var 120 våben-eksperter, juridiske eksperter og retsmedicinske efterforskere fra 20 lande samlet for at diskutere udfordringerne.

Diskussionen kommer blandt andet i kølvandet på en skudepisode, hvor 3D-printede våben blev anvendt.

I 2019 blev to personer dræbt i den tyske by Halle, hvor gerningspersonen havde brugt et 3D-printet våben. Personen downloadede en skabelon fra internettet, printede det ud og brugte det til at dræbe.

I 2021 beslaglagde spansk politi 3D-printede våben, der var blevet ulovligt produceret.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind